da
Audio
Jan Stage

Den sidste soldat

Slušajte u aplikaciji
Politikommissær Arne Sehested sættes igen på en sag, der truer med at få katastrofale konsekvenser på verdensplan. I det krigshærgede Jugoslavien i starten af 1990’erne truer en snigskytte med at sætte Europa i brand med et eneste skud. Sehested bliver sendt til det livsfarlige land, men det er ikke kun den åbne krig, der truer hans liv. Han befinder sig pludselig midt i et neksus af storpolitiske sammensværgelser og farlige intriger, men der er intet at gøre: Snigskytten må og skal stoppes.

OM SERIEN:
Arne Sehested er navnet på Jan Stages kriminalassistent, der igen og igen sættes på sager, der fører ham langt ud over Danmarks grænser. Intet er nogensinde, som det ser ud, og jo mere Sehested graver, des mere afslører han om verdensomspændende sammensværgelser, politisk magtspil og forbrydelser, der kan få katastrofale konsekvenser på verdensplan. Hver roman tager udgangspunkt i en aktuel konflikt såsom borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien, kaos efter Sovjetunionens sammenbrud og frygten for atomvåben. Man følger altså ikke bare Sehested i hans nervepirrende efterforskninger; man får også et indblik i den anspændte verdenssituation, der ligger til grund for de svimlende sammensværgelser, som Sehested skal optrevle.

OM FORFATTEREN:
Den legendariske danske journalist og forfatter Jan Stage (1937-2003) var i mange år Latinamerika-korrespondent for Information. Efterfølgende arbejdede han som rejsende reporter for Politiken og har blandt andet rejst i krigszoner verden over. Ud over essays og erindringer fra sin tid som korrespondent har Stage udgivet digtsamlinger og adskillige spionromaner. Hver romans handling udspiller sig i et nyt land, hvor Stage trækker på sine egne erfaringer som udstationeret reporter.

ANMELDERNE SKREV:
"Et mesterstykke … uden tvivl Jan Stages bedste roman. Plottet folder sig ud i alle retninger, men er alligevel tæt, stramt og holdbart strikket sammen. Stage forvalter suverænt sin enorme viden om politik…"
- Politiken

"… fremragende, spændende og velunderbygget roman … det er en virkelig effektiv samfundsthriller, Stage har begået. Den handler om verden her og nu – ude og hjemme."
– Det fri aktuelt


9:58:35
Vlasnik autorskih prava
Lindhardt og Ringhof
Godina izdavanja
2016
Da li već pročitali? Kakvo je vaše mišljenje?
👍👎
fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)