En helstøbt og henrivende opdatering af den elskede klassiske Vidunderlige april

Det kan vel ikke være så svært at ændre sit liv - kan det?

Denne roman om kærlighed og "genopfindelse af sig selv og sit liv" er simpelthen uimodståelig!

På en trist forårsdag i Brooklyn ser Lottie Wilkinson og Rose Arbuthnot en annonce på opslagstavlen i deres børns børnehave. "Hopewell sommerhus på en ø udfor Maine i fredelige omgivelser. Gammelt, smukt sommerhus til leje med udsigt ud over havet. Udlejes i august."

Ingen af dem har råd til det, men de er "solgt" - Louise kunne bruge en pause fra sin anmassende mand og Rose fra hendes utrættelige tvillinger.

Impulsivt beslutter de at tage af sted og finder to andre at dele den dyre leje med: Caroline Dester, en filmstjerne, der skal komme sig over en offentlig ydmygelse og den ældre Beverly Fisher, der er i bedring efter et stort personligt tab.

På øen nyder de den salte luft; den betagende udsigt; de lange, dovne dage; og den uforpligtende rutine med hummer, majs og cocktails på verandaen i deres gigantiske sommerhus.

Omsider er deres kedelige hverdag og dens mange komplikationer langt, langt væk, for på denne idylliske ø begynder de gradvist at åbne op overfor hinanden og se mulighederne for et helt anderledes liv end det, de har nu.

Brenda Bowen er født i Philadelphia, men voksede op i England. Hun bor og skriver i dag på Manhattan. Brenda Bowen læste ”Stolthed og Fordom”, da hun var 12 og har siden været "tabt" til Jane Austen, Mary Wesley, Philip Roth, Charlotte Brontë, Emily Dickinson og mange flere.

Om hendes idé til ”Vidunderlige august” siger hun: "Jeg ser sjældent en film baseret på en bog, før jeg har læst bogen, men i tilfældet med filmen ”Enchanted April”/”Vidunderlige april” jeg vidste ikke engang, at der var en bog. Jeg så filmen, var vild med den, læste bogen, og var endnu mere vild med dén. Hver gang jeg så filmen eller læste romanen igen, tænkte jeg, at denne historie kunne foregå nu, og ikke i 1922, hvor den blev skrevet. Jeg ville så gerne læse en nutidig version af ”Enchanted April” - så meget, at jeg skrev den selv."
Ova audio-knjiga je trenutno nedostupna
10:10:23
Vlasnik autorskih prava
Swann - Lytteratur
Godina izdavanja
2018
Da li već pročitali? Kakvo je vaše mišljenje?
👍👎
fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)