da
Audio
Anders Agner Pedersen,Lars Græsborg Mathiasen

4 dage i november del 3: 24. november 1963 - Lee Harvey Oswalds endeligt

Slušajte u aplikaciji
Hvem var Lee Harvey Oswald? Hvorfor havde han skudt John F. Kennedy? Havde han handlet alene eller var han en del af en større sammensværgelse? Svarene på de mange spørgsmål, der rejste sig i kølvandet på Kennedymordet var fortsat få, da kirkeklokkerne ringede og kalenderbladet viste søndag den 24. november 1963.
I dette tredje afsnit af podcastserien '4 dage i november' får du den korte historie om attentatmanden Lee Harvey Oswald, og hans kaotiske død blot to dage efter, da natklubejeren Jack Ruby skød og dræbte Oswald. En hændelse som har skabt megen spekulation og konspirationsteorier sidenhen

Værter: Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen
Manus og tilrettelæggelse: Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen
Klip: Camilla Sager
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

D. 22. november 1963 bliver præsident John F. Kennedy skudt og dræbt under en paradekørsel i Dallas, Texas. Således skrev Kennedy sig ind i den triste historie over amerikanske præsidenter, der er blevet myrdet i embedet. Begivenhederne i Dallas lagde kimen til den myte som blev \"Kennedy\" og ikke mindst gøede den frugtbare jord, der kundgjorde verdens måske berømteste konspirationsteori.
I podcastserien '4 dage i november' tager værterne fra de kendte POTUS-programmer, Anders Agner og Lars Græsborg Mathiasen et intensivt dyk ned i de skæbnesvangre døgn, hvor verden stod stille. Vi følger præsident Kennedy og hans kone Jackie Kennedy fra om morgenen d. 22. november til præsidenten fire dage senere bliver lagt i graven på Arlington kirkegården i Washington D.C.
Dag for dag, time for time får du et indblik I hvad der skete, og hvorfor Kennedy til stadighed den dag i dag er en af de mest sagnomspundne præsidenter - og hvorfor der blev spundet så mange konspirationsteorier om hvem der måske kunne stå bag mordet.

Lars Græsborg Mathiasen er tidligere TV- og podcastredaktør på Kongressen.com. Han har dækket amerikansk politik gennem flere år som både studievært, redaktør og journalist og desuden bidraget til bøgerne 'Glimt Af Et Præsidentvalg' og 'Obama - Håbets Præsident'.

Anders Agner er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. En af landets mest benyttede USA-analytikere i både tv og radio og forfatter til flere anmelderroste bøger om amerikansk politik, senest 'KENNEDY - historien om USA's største politiske dynasti'.
0:27:57
Vlasnik autorskih prava
Lindhardt og Ringhof
Godina izdavanja
2023
Da li već pročitali? Kakvo je vaše mišljenje?
👍👎
fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)