vis det er sådan, din virkelighed har set ud, hvor let tror du så, det er at ændre indstilling i en vi-orienteret retning?
Man må nok forvente, at det i første omgang føles lige så bagvendt at vende sin indstilling fra jeg-orientering til vi-orientering som at køre på en omvendt cykel. Du må regne med både at dingle, vakle og skvatte. Men her er tre gode nyheder. Den første er, at i modsætning til Destin så har du faktisk allerede erfaringer med at køre den nye slags cykel. Du kører allerede på den omvendte cykel i mange situationer i dit liv, kan man sige. Så det handler ikke så meget om at lære noget nyt helt fra bunden som at lære, hvordan du bruger det, du allerede kan, i situationer, hvor det er sværere at gøre det.
Den anden gode nyhed er, at du – ligesom det gjaldt for Destin – ikke behøver at lære at køre på den nye cykel på én gang. Det er nok at tage det lidt ad gangen og bare blive ved med at øve sig. Du må regne med, at forsøgene på at ændre indstilling føles unaturlige og kejtede i begyndelsen. Du må regne med