Rebecca Solnit

I hundrede år har menneskets reaktion på stress og fare været defineret som »kamp eller flugt«. En undersøgelse fra år 2000 udført af adskillige psykologer ved UCLA påpegede, at denne forskning primært var baseret på studier af rotter og mennesker af hankøn. Men ved at studere kvinder blev de ledt til en tredje

mulighed: at samles for at opnå solidaritet, støtte og rådgivning. De bemærkede, at »adfærdsmæssigt er hunkøns­væsenernes reaktioner i højere grad kendetegnet ved et mønster, der kan kaldes ‘omsorg og venskab’. Omsorg er diverse aktiviteter møntet på at beskytte en selv og afkommet, hvilket er tryghedsfremmende og bekymringsreducerende; venskab dækker over at skabe og vedligeholde sociale netværk, der kan fremme denne proces.« En stor del af dette gøres via tale, ved at fortælle om sine kvaler, blive hørt, høre medfølelse og forståelse fra dem, man drager omsorg for og bliver venner med. Kvinder er ikke de eneste, der gør det, men måske gør kvinder det mere rutinemæssigt. Det er sådan, jeg håndterer tilværelsen, eller mine nære omgivelser hjælper mig med at håndtere tilværelsen, nu hvor jeg er så heldig at have dem