det blå vand. Og han beregnede, at de måtte være overbelastede på en uforsvarlig måde. Der er såmænd nok heller ikke tilstrækkeligt med redningsbælter til alle passagererne, og det var i virkeligheden skandaløst. Men når ulykken først er sket, så skal der nok blive truffet en mængde sikkerhedsforanstaltninger. Nu er man ligeglad. Sådan er det altid i dette land.
Han syntes, at aftenluften var lidt skarp her ved vandet. Han savnede alligevel sit uldne halstørklæde. Og han rømmede sig og tog den lille ovale blikæske med maltbolsjerne op af lommen. Udvalgte et pænt regelmæssigt firkantet bolsje og puttede det i munden.
Han syntes med det samme, at det smagte noget bittert Men det