Mich Vraa

sorte motorblok, var umiskendeligt en lugt af opkastning; Morganen havde simpelt hen brækket sig over solsikkeolien, og nu ville den ikke længere lade sine intime dele smøre af stadset. Den rædsomme tanke, at bilen måske var brændt fuldstændig sammen, fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på ham, og han huskede, hvad en eller anden havde fortalt ham om prisen på en ombytningsmotor.
Regnen slog ned over ham og fandt

Ved siden af ham på bukken sad Martens’ store krop, ligeledes i regnslag, men på ham lignede det mere et almindeligt stykke overtøj.

“Det er fordi du laver dem så små.