Jørgen Svenstrup

Faktisk kan man sige, at hvis du går og er vred eller ked af det i længere tid, er du ved at skabe et afhængighedsforhold til den følelse, præcis som var det alkohol eller kokain. Neuronernes kobling i din hjerne låser sig fast i en bestemt struktur og får vanskeligere ved at løsne sig og finde andre strukturer. Du har nu fået en vane, og der skal mere til at ændre dit følelsesmønster.

Når neuronernes koblinger er låst af f.eks. vrede, frigives der kun en bestemt type kemiske stoffer som f.eks adrenalin og noradrenalin, der er hormoner eller såkaldte neurotransmittere. De transporteres rundt i blodet og sætter sig på cellernes receptorer overalt i kroppen, fra hud til muskler og organer. Her sidder der også receptorer til kemiske stoffer som serotonin, der frigives ved f.eks. glæde, men efter lang tids vrede begynder disse „glædes-receptorer“ populært sagt at visne og miste evnen til at modtage de kemiske stoffer, de er designet til.

begrænsende overbevisninger findes i mange udgaver og former, og vi har alle sammen mængder af dem. Overordnet er der to typer:

De adfærdsbårne som „Jeg gør aldrig det rigtige“, „Jeg kommer altid for sent“ og så videre.

Og de identitetsbårne som „Jeg er et rodehoved“, „Jeg er dårlig til sprog“ og så videre.

VORES VEJ I LIVET

rgen Svenstrup
Du bliver, hvad du tænker
Mentaltræning – Fjern hjernens spændetrøje

Faktisk kan man sige, at hvis du går og er vred eller ked af det i længere tid, er du ved at skabe et afhængighedsforhold til den følelse, præcis som var det alkohol eller kokain. Neuronernes kobling i din hjerne låser sig fast i en bestemt struktur og får vanskeligere ved at løsne sig og finde andre strukturer. Du har nu fået en vane, og der skal mere til at ændre dit følelsesmønster.

Heldigvis er overbevisningerne nemme at håndtere, når først vi har identificeret dem. Formlen er enkel: Når du har identificeret en begrænsende overbevisning hos dig selv, spørger du blot dig selv, om det altid har været sådan.

Jeg kan fortælle dig, at det er et spørgsmål, du ikke kan svare ja til, selvom det ofte ligger lige for at gøre det. Vi er nemlig ikke født rodehoveder, bange, sjuskede, forsinkede, kontrollerende eller med dårlige forudsætninger for at lære sprog. Det er alt sammen tillærte vaner baseret på tidlige beslutninger.

Når du har købt den præmis og har svaret nej på ovenstående spørgsmål, så skal du spørge dig selv, hvornår det så ikke var sådan.

Her skal du måske bruge lidt energi på at grave, indtil du finder et konkret eksempel, hvor du ikke var det, du i dag er overbevist om, at du er. Hvornår var du f.eks. ikke bange, men modig?

Man kan sige, at det eneste, der står i vejen for de mål, jeg selv har afgørende indflydelse på – er mig selv!

„Hvilken strategi vil jeg følge, hvis jeg oplever ikke at kunne leve op til ansvaret?

For at lære af en „fejl“ er det derfor helt afgørende at stille sig selv to spørgsmål og være omhyggelig med at lytte til svaret:

1. Hvad lærte du af denne situation?

2. Hvad vil du gøre anderledes næste gang?

Sæt dig ned, en dag du har god tid, og beskriv din ønskede fremtid for de næste ti år, som om det var en historie. Skriv, hvor du kommer til at bo, hvem du bor sammen med, hvad du laver, hvordan du har det. Beskriv, hvilke kompetencer du ønsker dig, og hvad de kommer til at betyde for dig. Husk at få alt det med, du kun tør drømme om, og husk at være ambitiøs.