Herman Bang

Men lidt efter lidt laengedes Dagene og Snemanden blev sort og lind.

Rundt om dem laa nogle Øjeblikke kun et vidt Mørke, fyldt af Mængdens
Mumlen som af en Susen, op mod den stille, lyse Basar. Midt i Mørket
løb de smaa Lys af Fyrværkernes Lygter og kastede hoppende Skær over

At man har dem begge igen, sagde Enkefruen. De tog Afsked i Gaarden.

-Uf, sagde Ida-Yngst, da de var indenfor Døren, hvor saa' I ud ved
Banen—saa man maatte skamme sig….

-Jeg gad vidst, hvordan man skulde se ud, sagde Louise-Ældst, som løste Slør foran Spejlet, naar #du# har Klæderne.

Enkefruen tog Slæber paa. Der var ingen Bund i hendes Støvler.

Frøken Jensen fik langt om længe Nøglen op af Lommen og fik sig lukket ind. Inde i Stuen gøed