da

Johannes Sløk

Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet.

Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Citati

holmgaardpostje citiraoпре 2 године
Kierkegaard udtrykker eksistensens primære karakter ved at sige, at man ikke kan erindre sig tilbage i evigheden. Denne formulering er direkte vendt imod Platon; for ham hørte sjælen hjemme i ideernes evige verden, og selv efter at den var sunket ned i tidens og stoffets verden, var det muligt for den gennem erindringen om sin fortilværelse at genkalde i sig mindet om den ideelle virkelighed. Mennesket kunne i den forstand erindre sig tilbage i evigheden. Men den udvej er efter Kierkegaards opfattelse spærret. Mennesket er et eksisterende væsen, for hvem det i yderste forstand netop kommer an på at eksistere.
holmgaardpostje citiraoпре 2 године
»Vi er ikke helt tilforladeligt hjemme i den tydede verden!« Der kan næppe gives et kort udtryk, der klarere formulerer den situation, eksistentialismen ser mennesket anbragt i: man har i tydningen skabt sig en verden til at bo i, et hjem; men det er en misforståelse at betro sig alt for uforbeholdent til denne verden; man kan ikke helt tilforladeligt være hjemme i den, for verden er ikke ét med den tydning, som vi udkaster af den.
holmgaardpostje citiraoпре 2 године
Det forekommer mig imidlertid ikke, at Sartre med hele denne betragtningsmåde har fået fat i det væsentlige. For det første afhænger den jo af, at man accepterer den fænomenologiske erkendelsesteori, hvad man på ingen måde er nødt til; en eksistentialistisk position er også mulig ud fra andre erkendelsesteoretiske opfattelser. For det andet – og det er naturligvis det vigtige – betragter den forholdet udelukkende som et spørgsmål om erkendelse; og det er en fejl, for spørgsmålet er først og fremmest af etisk natur.

Når mennesket først og mest er blot tilstedeværende, er grunden i virkeligheden, at det ligger i eksistensens eget væsen, at man ikke kan begynde i den, eller rettere: at man ikke på et eller andet tidspunkt og til sin egen overraskelse kan opdage, at man befinder sig i den. Som før nævnt, kan man ikke sig selv uafvidende være eksisterende.
Man kan kun være eksisterende ved at blive det, gennem en overgang og et valg. Eksistens er i sig selv et krav og en udfordring; den udfordrer til realisering, for eksistens er noget, man må tage sig på og stå inde for.

Utisci

Erland Pedersenje podelio/la utisakпре 2 године
👍Vredna čitanja

  • Johannes Sløk
    De store tænkere: Stoikerne
    • 126
    • 2
    • 23
    da
    Knjige
  • fb2epub
    Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)