bookmate game

Kristian Ditlev Jensen

Citati

Paul Cje citiraoпре 2 године
Sammen med et par af de andre var jeg nede at købe øl på vej hen til festen. Min far havde givet mig lov til at være med. Rico drak jo allerede. Og han havde sommetider en masse venner siddende inde på værelset. Så drak de billige Harboe-øl og røg Rød Look. De røg Rød Look, fordi de var længere. Så fik man mere for pengene. Min mor sagde altid, at man jo snart måtte skære sig igennem luften, når hun kom ind med en skål med chips de aftener. Vi stod i butikken og skulle vælge de øl, vi skulle have med. Men ingen af os vidste rigtig noget om øl, så det var svært. De lignede alle sammen … øl. Men man kunne vel gå efter prisen så?

Jeg havde fået at vide, at jeg højst måtte drikke tre øl den aften, af far. Det måtte være rigeligt, sagde han. Så jeg tog tre Harboe – dem, som Rico plejede at drikke. I supermarkedet var der flere, som skulle proviantere. Mette og Anja var der. Og Søs og Jonas og Thomas.

Da vi gik hen mod kassen, stødte vi på Johnny. Han kiggede misbilligende ned i vores røde indkøbskurv, hvor øllerne lå i fodenden af hinanden. Så klirrede de mindre.

„I skal tage guldøl,“ sagde Johnny.

„Guldøl er meget bedre. De er stærkere.“
Paul Cje citiraoпре 2 године
Efter nogen tid skulle vi ud at se lidt på stjernehimlen ude på gaden. Vi havde vores øller i en bærepose. Vi havde stoppet den ind i en hæk, så vi kunne komme tilbage og hente en øl, når det var tid
Paul Cje citiraoпре 2 године
På vejen hjem blev jeg pludselig bange. Mor kunne ikke lide fulde mennesker. Hun var altid vred på Svend. Måske ville jeg blive smidt ud? Måske skulle jeg på børnehjem? Det sagde de altid. Men nu var jeg jo blevet større. Måske ringede de efter politiet? Det var en mærkelig blanding af en barnlig, indbildt og diffus angst, og så det voksne menneskes reelle frygt for at blive udstødt, udskammet, stigmatiseret. Det var vrangsiden af det sted, jeg stod i livet – jeg var tretten år gammel, så jeg var lige akkurat blevet teenager. Jeg var lige akkurat ingenting.

Da jeg stod i opgangen og skulle op ad trappen, begyndte gelænderet og trapperne at snurre rundt. Det hele kørte, som i en langsom centrifuges seje sving. Jeg fik lyst til at kaste op.

Men da jeg kom ind og mødte Mor, begyndte hun bare at grine.

„Du har da vist fået rigeligt, lille mand,“ grinede hun.

Mor lagde mig i seng. Hun stillede en opvaskebalje ved siden af sengen. Der var vand i bunden. Jeg undrede mig over det med vandet. Jeg forstod aldrig helt, hvad det vand skulle.

Næste morgen lavede alle sjov med mig ved køkkenbordet. Min far kiggede op fra sin kaffe og sin ostemad. Klokken var ti om formiddagen. Jeg sad med en portion Pif! Paf! Puf!

„Nå. Har du ondt i håret?“

Han smilede

Det hele var meget intimt på en eller anden måde. Som om alt – endelig – var i sin skønneste orden. Nu var jeg også med. Det føltes næsten, som om jeg var blevet medlem af en klub af en slags.

Utisci

Siggi Christensenje podelio/la utisakпре 2 године
👍Vredna čitanja

Uha, barsk fortælling! Stakkels lille dreng! Rigtig godt fortalt og rigtig godt oplæst.

Rie Kloseje podelio/la utisakпрошле године
👍Vredna čitanja

Fantastisk bog. Mit hjerte bløder ❤️

Siggi Christensenje podelio/la utisakпре 6 месеци
👍Vredna čitanja

Fantastisk bog!!! Rigtig godt oplæst!

fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)