Ola Rosling

Indledning

Derfor elsker jeg cirkus

Jeg elsker at gå i cirkus. Jeg elsker at se en jonglør kaste hvinende motorsave op i luften eller en linedanser, som laver ti saltomortaler i træk. Jeg elsker synet og følelsen af forbløffelse og glæde, når jeg er vidne til noget, som tilsyneladende er umuligt.
Da jeg var barn, drømte jeg om at blive cirkusartist. Men mine forældre drømte om, at jeg skulle have den gode uddannelse, de aldrig havde fået. Så jeg endte med at læse medicin.
En eftermiddag på universitetet, under en i øvrigt tør og kedelig forelæsning om spiserøret, sagde vores professor: »Hvis der sidder noget fast i halsen, kan man fremme passagen ved at stikke hagen fremad.« For at illustrere det viste han os et røntgenbillede af en sabelsluger.

Det slog mig som et lyn fra en klar himmel. Min drøm var ikke forbi! Et par uger tidligere havde vi studeret reflekser, og jeg havde opdaget, at jeg var den på holdet, som kunne stikke fingrene længst ned i halsen uden at få opkastningsfornemmelser. På det tidspunkt var det ikke noget, jeg pralede af. Jeg mente ikke, det var en vigtig færdighed. Men nu indså jeg, hvad den kunne bruges til, og min barndoms drøm blev genopvakt i samme sekund. Jeg bestemte mig for at blive sabelsluger.
Mine første forsøg var ikke opmuntrende. Jeg havde ikke nogen sabel, så jeg brugte en fiskestang i stedet for, men lige meget hvor mange gange jeg øvede mig foran spejlet i badeværelset, kunne jeg kun skubbe stangen et par centimeter ned i halsen, før den sad fast. Til sidst måtte jeg opgive min drøm for anden gang.
Tre år senere var jeg turnuskandidat på en medicinsk afdeling. En af mine første patienter var en gammel mand med en vedvarende hoste. Jeg spurgte altid ind til mine patienters arbejde, i tilfælde af at det var relevant, og det viste sig, at manden havde været sabelsluger. Jeg var ved

Forfatternote

Factfulness er skrevet med min stemme, som om jeg er den eneste forfatter, og den indeholder mange anekdoter fra mit liv. Men lad dig ikke vildlede af det. Ligesom de TED Talks og foredrag, jeg har holdt over hele verden gennem de sidste ti år, er denne bog resultatet af tre menneskers arbejde.
Jeg er som regel frontfiguren. Jeg står på scenen og holder foredragene. Jeg modtager bifaldet. Men alt, hvad du hører i mine foredrag, og alt, hvad du læser i denne bog, er resultatet af 18 års intensivt samarbejde mellem mig, min søn Ola Rosling og min svigerdatter Anna Rosling Rönnlund.
I 2005 grundlagde vi Gapminder Foundation med det formål at bekæmpe ødelæggende uvidenhed med et faktabaseret verdenssyn. Jeg bidrog med energi, nysgerrighed og en livslang erfaring som læge, forsker og forelæser i global sundhed. Ola og Anna var ansvarlige for dataanalyse, kreative visuelle forklaringer, datafremlægning og simple præsentationsmodeller. De fik idéen til en systematisk opmåling af uvidenhed, og de designede og programmerede vores smukke animerede boblediagrammer. Anna udviklede Dollar Street, hvor vi bruger fotos som data, der kan forklare verden. Mens jeg blev mere og mere opbragt over folks uvidenhed om verden, tog Ola og Anna analysen hinsides vreden og skabte den ydmyge, beroligende forestilling om Factfulness. I fællesskab definerede vi de praktiske tænkeredskaber, som vi præsenterer i denne bog.
Bogen blev ikke skabt på baggrund af en stereotyp forestilling om det »ensomme geni«. Den er resultatet af uafbrudte diskussioner, drøftelser og et samarbejde mellem tre mennesker med forskellig viden samt forskellige evner og perspektiver. Denne ukonventionelle, ofte

Der er flere meget gamle mennesker (over 75 år