Rosinante & Co

er forkert at påstå at mennesker er unikke, at de er bærere af noget uerstatteligt særegent; for mit eget vedkommende kunne jeg i hvert fald ikke se noget spor af denne særegenhed. I reglen er det spild af tid at trætte sig selv med at skelne mellem individuelle skæbner, karakterer. Kort sagt er forestillingen om det enestående ved mennesket blot en pompøs absurditet. Schopenhauer skriver et sted at man husker sit eget liv en lille smule bedre end en roman, man har læst før i tiden. Det passer: Blot en lille smule bedre.

det sidste vil jeg forblive et barn af Europa, af bekymring og skam; jeg har ikke noget budskab om håb at komme med. Jeg føler intet had til Vesten, højst en umådelig foragt. Jeg ved blot at vi alle som én stinker af egoisme, masochisme og død. Vi har skabt et system som det simpelthen er umuligt at leve i; og alligevel bliver vi ved med at eksportere det.

Sorgen er den pris, vi betaler for kærligheden.’