Jacob Riising

    Robert Nittebjergje citiraoпре 2 године
    Kapitel 1
    Er, som titlen antyder, det allerførste kapitel og dermed starten på historien.

    Skovlunde Bytorv var bestemt ikke, hvad det havde været. Det vidste Niller udmærket godt, for næsten hver gang, han fortalte, at det var der, han boede, sagde folk, at bytorvet bestemt ikke var, hvad det havde været.

    Niller syntes nu alligevel, at det var det bedste sted at bo i hele universet, lige midt på torvet i den lille lejlighed oven på slagterbutikken. Det var Nillers far, som var slagter, men hvis man tog bare et hurtigt kig ind i den lille slagterbutik, var der ingen tvivl om, at Nillers far havde et hjerte, der bankede mere for fodbold end for hakket kalv og flæsk.

    Og selvom det var mange år siden, at fodboldspilleren Preben Elkjær havde været på landsholdet, så hang der overalt i butikken plakater med ham.

    Der hang også et gult A4-ark med en sur smiley på, som en mand fra noget, der hedder Sundhedsstyrelsen, havde hængt op en dag, han var kommet på uanmeldt besøg. Siden den dag havde det været småt med kunderne, og da der under meget mystiske omstændigheder var forsvundet en gravhund ude foran butikken, var folk for alvor begyndt at køre til de store supermarkeder i stedet, når de skulle handle kød.

    De andre butikker på torvet havde heller ikke voldsomt travlt med kunder.

    Helt for enden af torvet lå Skovlundes førende leverandør af printerblæk og andre spændende kopirelaterede produkter. Det var i hvert fald sådan, Kaj havde præsenteret sin forretning for Niller op til flere gange. Kopi-Kaj havde altid boet på Skovlunde Bytorv med sin mor, der havde drevet danseskolen, som nu lå tom, efter at hun for et par år siden var gået bort. Godt nok kom en eksotisk dame, som Nillers far sagde, og dansede hver torsdag, men ellers lå den tom. Kaj havde mange gange præsenteret Niller for det, der var kopimaskineverdenens svar på Rolls-Royce: den store Xerox-maskine, der fyldte det meste af butikken og lød som en robot, når den pustede varm luft ud, som Niller syntes lugtede af gammel mælk.

    Kaj sad for det meste oppe i sin lejlighed over kopiforretningen og hadede internettet og alt, hvad det stod for2.

    Ved siden af slagterbutikken lå Elses Helse. Indehaveren Else var en sød og spændende dame, som ofte pludrede løs om glæden ved en god omgang økologisk lavendellavement eller det store univers, som bandt alle os mennesker sammen. I loftet havde Else for mange år siden malet et stort yin og yang-tegn i håb om mere åndelig ro. Niller havde aldrig helt forstået, hvordan en sort og hvid cirkel kunne give åndelig ro, men der var ingen tvivl om, at det virkede, for der var sjældent kunder i butikken.

    Til den anden side lå Sultan Pizza. Her stod Erkan, der var en stor, tyk og venlig mand med helt usædvanlig meget hår på både bryst og ryg. Niller stirrede altid på Erkans store, svedige og behårede overarme, når han svingede en klump dej i luften, indtil den blev til bunden af en pizza. Og hver gang grinede Erkan og sagde: ”Du skalla ikea blive bange, Niller. Di er bara hår. Tænk, hvis du se min store, bare ræv, uha, uha, så jeg forstå, dig bliva bange.”

    Erkan var født og opvokset i byen Dalaman i Tyrkiet, men ejede nu et italiensk pizzeria på Skovlunde Bytorv. Han talte med en tydelig tyrkisk accent, så når han fortalte om sin hjemstavn, havde Niller i mange år troet, at den hed Dillermand.

    Det eneste, Erkan kunne sige på italiensk, var ”si”. Erkan havde sat Niller ind i, at det betød ”ja” på italiensk og var et eksotisk ord, som gjorde kunderne både glade og købelystne. Derfor var det stort set det eneste, Erkan sagde, når der en sjælden gang var nogen, der ringede for at bestille en frokostpizza eller en lille bakke pomfritter.

    ”Si, si!” skreg Erkan så, også selvom folk i den anden ende af telefonen brokkede sig over, at hele familien havde været på toilettet, efter at de havde sat tænderne i en Sultan-pizza
    Rebecca Villebroje citiraoпре 2 године
    De stod alle sammen rundt om den store grill, som Nillers far slæbte frem til torvedagene, og smilede.

    Hej

    Liv Pernille Duusje citiraoпрошле године
    videobåndet med højdepunkterne fra EM i ’84, som han for år tilbage havde optaget på sin gamle VHS-maskine9.
    ”Far, kender du karmaloven?” spurgte Niller.
    Nillers far skubbede videobåndet ind i maskinen.
    ”Hvad?” sagde han med ryggen til.
    ”Karma!”
    ”Nåh, Parma. Ja, ja. Italiensk klub, stor i 90’erne.”
    ”Nej
    Bettina Damsgaard Haldje citiraoпрошле године
    andet end det, en helt almindelig dreng fra Skovlunde kan. Han kan være behjælpelig med ting og sager i svære tider. Og det har vist sig, at voksne mennesker har meget lettere ved at lytte på en superhelt med kappe, halvmaske og underbukserne uden på tøjet end en bleg og rødhåret dreng
    Bettina Damsgaard Haldje citiraoпрошле године
    noget!!
    Skulle vi se at komme i gang med historien??
    (Sig ”ja”! ... og bladr!)
    Bettina Damsgaard Haldje citiraoпрошле године
    Tykke er også en rigtig god kammerat og en flink fyr, medmindre han går sukkerkold. Måske du også selv har det sådan, at du kan blive bare lidt ekstra knotten, hvis du er meget
    Bettina Damsgaard Haldje citiraoпрошле године
    Ligesom at arkitekten Gustave Eiffel fik sit Eiffeltårn i Paris opkaldt efter sig, kan vi i dag takke dyrlæge Hans-Jørgen Fodnote for, at han i sin tid fandt på fodnoten4.
    Nå, men god fornøjelse med historien
    Bettina Damsgaard Haldje citiraoпрошле године
    fodnoter1! Bytter man lidt rundt på bogstaverne i det gamle danske ord ”onofedt”, får man ordet ”fodnote”. Bytter man videre rundt på bogstaverne, tilfører nogle og fjerner andre, får man ord som: ”mælkekano”, ”æblesnaps” og ”røvbanan,”... men det er en helt anden snak. En fodnote er i modsætning til for eksempel fod-bold og fod-creme ikke noget, man kan købe i en butik, men bruges mest i forbindelse med kedelige voksenbøger eller genial og prisvindende børnelitteratur2. Det fungerer sådan, at der sommetider i teksten står et lille tal3
    Bettina Damsgaard Haldje citiraoпрошле године
    Bytorv byde på et italiensk pizzeria, som er ejet af Erkan, en meget behåret mand fra Tyrkiet. Så er der en forretning, hvor man kan købe kopimaskiner og blæk til industriprintere. Indehaveren hedder Kopi-Kaj og er en lille grå mand, som er sprængfuld af overraskelser.
    Længst til venstre på bytorvet finder du en butik med naturmedicin og helseprodukter. Den drives med universel kærlighed af Else eller Helse-Else, som de fleste kalder hende.
    Det var i øvrigt Else, som introducerede Niller for karmaen (se evt. sidste opslag i denne bog) og dens virkning, som nogle gange kræver lidt tid. For jeg har vist helt glemt at fortælle om det vigtigste af det hele, nemlig at Niller jo af og til skifter identitet til superhelten Karmaboy
    Bettina Damsgaard Haldje citiraoпрошле године
    mere irriteret end normalt, så bliver han det, man kalder eddersplitrasende, hvis der går meget mere end fire nanosekunder, fra at hans hjerne registrerer, at han er sulten, til han skal have noget kastet i gabet.
    Befinder Tykke sig lidt for længe i denne tilstand, så sker det, at han uddeler olferter6 til højre og venstre, og det er hverken noget kønt syn eller nogen særlig rar følelse. Men alt det er Niller heldigvis god til at finde ud af.
    Niller bor sammen med sin far på Skovlunde Bytorv, og det er der en god grund til. For Nillers far er nemlig slagter med egen butik. Men da der næsten aldrig er nogen kunder i butikken, bruger Nillers far i stedet næsten al sin tid på at se gamle videoklip med sin yndlingsfodboldspiller, Preben Elkjær7
fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)