Daniel Kahneman

En nabo har beskrevet en person på følgende måde: »Steve er meget genert og indadvendt, altid hjælpsom, men uden den store interesse for andre mennesker eller for virkelighedens verden. Han er et sagtmodigt og ordentligt menneske, der har et behov for orden og struktur og en lidenskab for detaljen.« Er det mest sandsynligt, at Steve er bibliotekar eller landmand?
Ligheden mellem Steves personlighed og en stereotypisk bibliotekar slår umiddelbart de fleste, mens lige så relevante statistiske overvejelser næsten altid overses. Tænkte du for eksempel på, at der er mere end 20 mandlige landmænd for hver mandlig bibliotekar i USA? Fordi der er så mange flere landmænd, er det næsten sikkert, at der kan findes flere »sagtmodige og ordentlige« personer på traktorer end ved bibliotekernes informationsstande. Vi fandt imidlertid, at deltagerne i vores eksperimenter ignorerede de relevante statistiske kendsgerninger og udelukkende satte deres lid til ligheden. Vi fremsatte den teori, at de brugte lighed som en forenklende heuristik (en heuristik er groft sagt en tommelfingerregel) til at foretage en vanskelig vurdering. Afhængigheden af heuristikken bevirkede forudsigelige bias (systematiske fejl) i deres forudsigelser.

Vi kan være blinde for det åbenlyse, og vi er også blinde for vores blindhed

Vi kan identificere forskelle mellem mennesker: Nogle er mest styret af deres System 2, andre er tættere på deres System 1.

DER ER IKKE ANDET END DET, DU SER (DEIAEDDS)

fokuserer på eksisterende informationer og ignorerer fraværende (DEIAEDDS)
genererer en begrænset mængde grundlæggende vurderinger
repræsenterer mængder gennem normer og prototyper, integrerer ikke
matcher intensiteter på tværs af skalaer (for eksempel størrelse i forhold til lydstyrke)
beregner mere end intenderet (det mentale haglgevær)
erstatter nogle gange et vanskeligt spørgsmål med et lettere (heuristik)
reagerer i højere grad på forandringer end på tilstande (prospektteorien)*
lægger for stor vægt på små sandsynligheder*
udviser aftagende sensitivitet for kvantitet (psykofysik)*
reagerer stærkere på tab end på gevinster (tabsaversion)*
framer beslutninger, der skal tages, på en så snæver måde som muligt, isoleret fra hinanden.*

forklarede med et glimt i øjet, at »intuitive opfattelser vedrørende tilfældige stikprøver forekommer at tilfredsstille de små tals lov, der udsiger, at de store tals lov også gælder for små tal«

Kan dit System 1 skelne mellem forskellige grader af, hvor overbevisende noget er? Princippet om, at DEIAEDDS, peger på, at det kan det ikke.
Som jeg tidligere nævnte, er System 1 ikke tilbøjeligt til at tvivle. Det undertrykker tvetydighed og konstruerer spontant historier, der er så sammenhængende som overhovedet muligt. Medmindre historien umiddelbart afvises, vil de associationer, som den fremkalder, sprede sig, som om den var sand. System 2 er i stand til at tvivle, fordi det på én og samme tid kan forholde sig til uforenelige muligheder. Det er imidlertid mere anstrengende at opretholde tvivlen end at glide over i vished. De små tals lov er en manifestation af en generel bias, der favoriserer vished frem for tvivl, og som i de følgende kapitler vil dukke op i mange forklædninger.

Takket være de nyeste fremskridt inden for den kognitive psykologi kan vi nu tydeligt se det, som Amos og jeg dengang kun kunne skimte, nemlig at de små tals lov er et element i to større historier om, hvordan bevidstheden fungerer.
Den overdrevne tiltro til små stikprøver er kun et eksempel på en mere generel illusion – vi er mere opmærksomme på indholdet af de udsagn, vi præsenteres for, end på informationer, der kan fortælle noget om deres pålidelighed. Og som følge heraf ender vi med et syn på verden omkring os, der er mere enkelt og mere sammenhængende, end dataene berettiger til. At drage forhastede konklusioner er en bedre aktivitet at bedrive i vores fantasiverden end i virkelighedens verden.
Statistik producerer mange observationer, der forekommer at kalde på kausale forklaringer, men de egner sig ikke til sådanne forklaringer. Mange ting i verden skyldes tilfældigheder, herunder de tilfældigheder, der kan relateres til udvalget af stikprøver. Kausale forklaringer på tilfældige hændelser er uundgåeligt forkerte.

samme hus vil virke som mere værd, hvis udbudsprisen er høj, end hvis den er lav, også selv om du er fast besluttet på ikke at være under indflydelse af dette tal, osv. – listen over forankringseffekter er uendelig. Ethvert tal, som du bedes om at overveje som en mulig løsning på et problem, der kræver et estimat, vil skabe en forankringseffekt.

hvilken rolle associativ sammenhæng spiller i forbindelse med forankring.