François-Eric Grodin

Jeg var flygtet til Barcelona for der at skabe en ny tilværelse sammen med en falleret aristokrat, jeg havde forsøgt at tage til Indien og opgive alt, jeg havde boet i en lillebitte etværelses i Paris, haft en stor lejlighed i et af de mest velhavende kvarterer i New York, vandret i ugevis alene tværs over USA, besøgt middelstore, ukendte og spøgelsesagtige byer i et forsøg på at gøre mig fri af alt det, mit liv havde udviklet sig til.

Jeg holdt forelæsninger på Harvard, Berkeley og Sorbonne og blev i begyndelsen benovet over den tilværelse og siden blasert og led og ked af det.

Jeg havde drømt om at blive genkendt på gaden, drømt om at være usynlig, drømt om at forsvinde, drømt om at vågne en skønne dag og være en pige, drømt om at være rig, drømt om at begynde forfra på det hele.