Pretty Ink

Jeg skal bare sove, tænker jeg, og det er det sidste, jeg tænker, før jeg falder i søvn.

Men søde lille Fidus, når du læser det her, kender du os vel efterhånden og ved, at hjemme hos os er overfladen ikke perfekt. Men kærligheden, den er.

Men min mor har lært mig rummelighed, og at hvis man har et bord, har man også altid en ekstra stol og en ekstra tallerken.

Jeg vil være en af den slags mødre, hvis barn ved, hvor skabet står, men også ved, at det er fyldt med kærlighed og tillid.

ingen, der ikke selv har været her, forstår, hvad det vil sige at starte forfra på livet, på hverdagen og på praktikaliteterne, når man lige pludselig er »plus baby«.

Jeg er sur på forhånd. Uden grund. Jeg må stoppe. Jeg er ved at blive en emhætte. Det er faktisk endnu værre end at være en bitterfisse, for dér er der da i det mindste stadig noget fisse tilbage. En emhætte hænger oppe under loftet og larmer og larmer, indtil der til sidst ikke er nogen, der hører hende mere.

Jeg larmer og larmer, indtil Johan siger undskyld for tusind ting, han ikke har gjort, holder mig tæt

jeg er sindssygt stolt af, at alt det her, det bare kører nogenlunde. De fleste dage.

Det ene øjeblik støder han mig fra sig, det næste sender han mig bøger til fjorten tusind dollars stykket, og så opsporer han mig som en stalker.

Det rakte han hende med ordene: »Det her er journaler på investorer, forretningskolleger og forskellige andre, der er vigtige for forretningen her.