Den danske borgerkrig 2018–24

bødlen hævede øksen, „EN,“ og huggede den med al kraft ned i politikerens nakke, men det lykkedes ikke at dele hovedet fra kroppen. Folk buhede. Bødlen satte foden på træstubben og vrikkede øksen fri af politikerens døde legeme. Han huggede igen, og hovedet trillede ad en slidske ned af scenen til de jublende tilskuere, der spontant begyndte at trampe på det.

men til orgierne elskede hun at blive kneppet af flere mænd og kvinder på én gang

I takt med at krigen eskalerede, og hadet voksede, stod det stadig klarere for mig, at vi ikke kunne være sammen resten af livet, som jeg havde forestillet mig; at det var en umulighed.

Om det var på grund af hans isolerede liv alene på bondegården, kedsomhed, hans had til alt levende, dyrenes svinske opførsel eller andet, er svært at sige, men i løbet af årene udviklede han en mere og mere depraveret bedrift.

Hun er iført ruskindsstøvler og en stram, hvid kjole, der kun akkurat kan rumme hendes store bagparti og hendes fyldige bryster.

Hun hadede de rige, ubetinget. Hun ville bekæmpe dem og slå dem ihjel. Hun var brutal på den måde. Hun havde ingen nåde.

Jeg forsøgte tit at glatte lidt ud, når hun snakkede om, hvordan alle rige med penge i skattely eller med store huse i Nordsjælland og i udlandet skulle have deres nosser skåret af.

Vi pjækkede tit fra uni, fordi vi syntes, det var for koldt, og hvem gider overhovedet forlade sin varme seng, når man ligger sammen med sin elskede?

Efter stormen på Christiansborg havde statsministeren erklæret landet i undtagelsestilstand. Otte politikere havde mistet livet den dag.

Jeg holdt helt op med at komme i mit hus og boede nu kun på Nørrebrogade. Når Leonora spurgte til mit liv, løj jeg. Jeg sagde, at jeg var vokset op i den indre by, og at mine forældre var døde.