da
Pierre Bourdieu

Den maskuline dominans

Obavesti me kada knjiga bude dodata
Da biste čitali ovu knjigu otpremite EPUB ili FB2 datoteku na Bookmate. Kako da otpremim knjigu?
Den maskuline dominans er så forankret i vores underbevidsthed, at vi ikke længere bemærker den. Dominansen svarer i så høj grad til vores forventninger, at den virker evig og uforanderlig. Men i denne bog sætter den franske sociolog Pierre Bourdieu netop spørgsmålstegn ved selve den kønslige ordens permanens. Han stiller det politisk presserende spørgsmål: Hvad er det for historiske mekanismer, som får strukturerne i den kønslige opdeling til at fremstå som evige? Han påviser, at det er resultatet af et eviggørelsesarbejde, som udføres af en række indbyrdes forbundne institutioner såsom familien, kirken, staten, skolen og i bestemte sammenhænge sporten eller journalistikken. I sidste instans bliver spørgsmålet: Hvordan kan de forandrende kræfter, som er hæmmet af disse institutioner, sættes fri? ”Fascinerende beskrivelse fra den franske sociolog Pierre Bourdieu af, hvordan man lærer at blive mand og kvinde i det sociale rollespil.” — Jyllands-Posten
Ova knjiga je trenutno nedostupna
206 štampanih stranica
Prvi put objavljeno
2017
Godina izdavanja
2017
Prevodilac
Mette Olesen
Da li već pročitali? Kakvo je vaše mišljenje?
👍👎

Utisci

  • Kristian Og Tanjaje podelio/la utisakпре 5 година
    👍Vredna čitanja

Citati

  • Kristian Og Tanjaje citiraoпре 3 године
    hævder langt fra, at dominansstrukturerne er ahistoriske, men vil tværtimod forsøge at fastslå, at de er resultat af et uophørligt (altså historisk) reproduktionsarbejde, som enkeltstående agenter bidrager til (heriblandt mændene, med våben som f.eks. den fysiske vold og den symbolske vold) såvel som institutioner, familier, Kirken, Skolen, Staten.
  • Kristian Og Tanjaje citiraoпре 3 године
    Men, kunne man indvende, når en sådan delvist analytisk brug af etnografien historicerer og dermed af-naturaliserer det, der fremtræder som det mest naturlige i den sociale orden, nemlig opdelingen mellem kønnene, risikerer den da ikke at belyse nogle bestandige og uforanderlige størrelser – som netop danner grundlag for dens socioanalytiske effektivitet – og derigennem at ratificere og eviggøre en konservativ forestilling om relationen mellem kønnene: selve den forestilling, der sammenfattes i myten om »det evigt kvindelige«? Det er dér, man må give sig i kast med et nyt paradoks, der kan nødvendiggøre en fuldstændig revolutionering af tilgangen til det, man har villet studere i form af »kvindehistorie«: Når vi, uafhængigt af alle de synlige ændringer af kvindens vilkår, kan iagttage disse uforanderlige størrelser i dominansforholdene mellem kønnene, bliver vi nødt til at lade den vigtigste genstand for undersøgelsen være de historiske mekanismer og institutioner, der gennem historien uophørligt har trukket disse uforanderlige størrelser ud af historien.
    En sådan revolutionering i erkendelsen ville ikke være uden følger i praksis, og
  • Kristian Og Tanjaje citiraoпре 3 године
    De opdelinger, der konstituerer den sociale orden, og mere præcist de sociale dominans- og udnyttelsesforhold, der institueres mellem kønnene, indskriver sig således gradvist i to forskellige klasser af habitus, i form af indbyrdes modsatte og komplementære, kropslige hexis og i form af principper for anskuelse og opdeling; disse fører til at klassificere alle ting i verden og alle praktikker ifølge kendetegn, der kan reduceres til modsætningen mellem det maskuline og det feminine.

Na policama za knjige

fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)