»Jeg glemte lige at sige,« hvisker han og læner sig tættere på, »at i næste uge har jeg tænkt mig at kneppe dig. Det betyder, at jeg vil tvinge dig til at trygle om at få min pik, Abigail. Jeg glæder mig.«
Jeg måber. Seriøst, chaufføren sidder lige foran os! Mr. Thorne ser mit chokerede ansigtsudtryk og forbarmer sig over mig.
»Kom godt hjem, min søde pige,« siger han lavmælt.
Jeg kommer til mig selv. »Jeg håber, du får en god rejse, sir.«
Han retter sig op og banker let på taget to gange. Chaufføren sætter bilen i gang, og jeg ser mig tilbage, da vi kører væk. Denne gang står mr. Thorne der stadig, med hænderne i lommen, og ser mig køre. Gad vide, hvad han nu skal lave. Mon han skal tilbage til sit arbejde? Jeg burde egentlig ikke tænke mere over det, nu hvor jeg er ‘stemplet ud’, men alligevel ...
Gad vide, om han føler sig ensom om natten, ligesom mig.
Han er så mærkelig en mand. Det ene øjeblik er han barsk og kold, og det næste er han legesyg. Han har bestemt nogle sære sider, men jeg fornemmer også en venlighed i ham, som jeg på ingen måde havde forventet. Jeg tror, at han holder af mig på sin egen underlige måde. I næste uge vil han få mig til at trygle ham om at knalde mig, og hvis han gør det samme ved mig, som han gjorde i aften, ender jeg sikkert med at gøre det. Jeg vil gerne knalde med ham igen. Jeg kommer i tanker om, hvordan hans fingre føltes oppe i mig, den varme fornemmelse af hans hånd mod mine baller, den barske lyd af hans stemme, smagen og følelsen af hans pik i min mund. Lyden af hans støn og måden, hvorpå han kneb øjnene sammen, lige inden han kom, og tanken om, at det var mig, der gav ham den nydelse.
Jeg bliver flov over den dunkende fornemmelse mellem mine ben og presser lårene sammen. Hvad pokker er der galt med mig? Det her er jo ikke normalt. Det her burde ikke føles så godt.
Tyve minutter senere banker jeg forsigtigt på Jos dør. I det øjeblik jeg ser hende, så tryg og velkendt, vælter tårerne frem.
»Du h-havde r-ret,« hikster jeg. »Jeg er v-virkelig ude, hvor j-jeg ikke kan bunde!«