«Rektor slap taget i mig og så mig lidt nøjere an.
- Hva´ er det? sagde han.- Han er jo helt oversået af slag. Han kiggede mig ind i øjnene. – Hvordan har du fået dem. SVAR! brølede han, da jeg tav og kiggede ned i gulvet.
- Det véd jeg ikke, mumlede jeg tilsidst. I det samme ramlede der en kæmpelussing ind i min kind, så jeg var lige ved at trimle.
- Nå, så det véd du ikke! HVEM, SPURGTE JEG! Og så har du at svare øjeblikketligt!
- Det var Jan og de andre, sagde jeg med spag stemme.
- Klæd ham af! Beordrede rektor. Det gjorde de med det same. Jeg var fuld af strimer og slåmærker over det hele. Min skjorte klæbede til huden af blod, så de måtte fjerne den meget forsigtigt.
- Hvorfor? spurgte rektor.
- Jeg véd det ikke. JEG VÈD DET IKKE! skreg jeg, da rektors hånd blev hævet til slag.»
Fire gribende noveller af Henning Prins, der på hver deres måde behandler temaerne lidelse og selvbedrag. Det har aldrig været let at være menneske og slet ikke, hvis man er en lille kujon.
Indhold
“En lille kujon”
“Kitdag”
“Hurtigt videre”
“Sidste chance”
