En gammel fredsommelig pensionist pådrager sig pludselig en fængselsdom. I cellen muntrer han sig med at skrive. Først om sine tidlige børneår i 30’erne, hvor han voksede op i et kolonihavehus på det flade Amager. Han fattede ikke dengang, at depressionen og fattigdommen havde indhentet Danmark og familien, men hans lune og overbærende beskrivelse siger indirekte en del om livet i bunden af samfundet. De ni års undertrykkende skolegang er en sørgmunter affære, men de fører trods alt til gymnasiet, så han burde være en mønsterbryder, men er det ikke. Livet på bunden har mærket ham. Kærligheden går det også skævt med, men han forliger sig tålmodigt med det. Først sent og efter en lang pause, hvor hans tilværelse har været sat på standby, modnes han. Han modnes også politisk og begår den voldsomme handling, der sender ham i fængsel.
Uddrag af bogen
Det begynder med barndommen, har jeg læst. Så hvis jeg skulle begynde helt fra begyndelsen, så måtte det selvfølgelig være fra det øjeblik, hvor min fars og min mors gener flettede sig sammen i ægtesengen, på kærlig vis eller bare liderligt, hvem ved? Det har jeg desværre ingen erindring om, men jeg har ikke grund til at tro andet, end at det var kærligt. Jeg husker heller ikke noget fra de første år, som altså går for at være den del af livet, hvor fundamentet bliver lagt til alt det rod, man senere bliver. Så det er nødvendigt at springe frem til de år, hvor jeg begyndte at stille spørgsmål og aldrig fik rigtig svar.
Om forfatteren
Kaj Himmelstrup er født i 1927. Som toårig oplevede han krakket i Wall Street og den økonomiske krise. Grin bare, men den slags sætter sig. Efter gymnasiet fik han en læreruddannelse og var, som protest mod den autoritære folkeskole, med til at løbe Danmarks første lilleskole i gang. Som dramatiker og forfatter med debut på Aarhus Teater i 1961 har han nu cirka 40 dramatiske værker og mere end 40 bogudgivelser bag sig.
