Krigen i Europas baggård – Historien om Jugoslaviens sammenbrud

Indtil han for nogle år siden gik på pension, havde han nået at arbejde som rådgiver for fire præsidenter på Balkan – Slobodan Milošević og Vojislav Koštunica i Serbien, Radovan Karadžić i Republika Srpska i Bosnien og Milo Đukanović i Montenegro. Desuden ønskede to arabiske diktatorer – Saddam Hussein og Muammar Gaddafi – at hyre ham som rådgiver. Han afslog begge tilbud med den begrundelse, at deres henvendelser kom så sent, at han ikke kunne gøre noget for at redde dem.

Slobodan Milošević havde endnu et es i ærmet, som hjalp ham hele vejen til toppen – rådgiveren Zvonimir Trajković. Det, der begyndte som et tilfældigt møde, udviklede sig til det kommunistiske Østeuropas første brug af noget så vestligt som en spindoktor.

Det var dog først efter Titos død, at myndighederne tog affære. I 1983 blev Izetbegović ved retten idømt 14 års fængsel for muslimsk nationalisme. Han blev sat på fri fod igen i november 1988 og var året efter med til at grundlægge de bosniske muslimers parti, Partiet for Demokratisk Aktion, SDA.

Alija Izetbegović (1925-2003) blev i Bosnien dømt og fængslet første gang allerede i 1946. Sammen med andre bosniske muslimer havde han under overskriften ‘Unge Muslimer’ forfattet en række islambaserede synspunkter og teser, der gik imod det kommunistiske Jugoslaviens officielle marxistiske linje. Dommen lød på tre års fængsel, men han slap dog hurtigt ud igen.

Franjo Tuđman (1922-99) var i Kroatien blevet ekskluderet af det regerende kommunistparti på grund af sine nationalistiske synspunkter. Han var ellers som 36-årig blevet Jugoslaviens yngste general og havde en gylden karriere foran sig i hæren. Men blot tre år senere, i 1961, forlod han hæren. I stedet blev han direktør for Institut for Arbejderbevægelsens Historie i Kroatien og begyndte at forske i militær og politisk historie.

I den position bevægede han sig i mere og mere nationalistisk retning og blev i 1972 idømt to års fængsel, hvoraf han dog kun afsonede ti måneder. 1981 blev han idømt yderligere tre års fængsel for sine fortsatte nationalistiske aktiviteter.

Året før, i april 1971, fandt en meget omtalt terrorhandling sted i Stockholm. To medlemmer af gruppen ‘Kroatiens Nationale Modstand’ trængte ind på Jugoslaviens ambassade og dræbte ambassadøren.

– EU’s betingelser for at blive medlem dengang var langt mere favorable, end de er i dag for de tidligere jugoslaviske republikker. EU opdagede selvfølgelig, at planen var blevet afvist. Derefter begyndte undergravningen af Jugoslavien. Det opdagede vi hurtigt i kontraspionagen. I 1987 agiterede den britiske efterretningstjeneste for selvstændighed i Kosovo. Derefter begyndte det meget forsigtigt og gradvist i Slovenien og nogen tid efter også i Kroatien.

Et af Titos mange slogans var ‘Broderskab og Enhed’. Det skulle minde jugoslaverne om at lægge fortidens stridigheder bag sig og i stedet arbejde skulder ved skulder for at skabe en ny nation og en fremtid uden etnisk had.