Den sindssyge polak

Drabsafdelingens lækkede anmodning og Dagbladets dækning af den havde været tophistorie hele formiddagen, og næsten alle – oppositionspolitikere i den lettere ende, samfundsdebattører, en forhenværende efterretningschef o

Konrad Simonsen lagde skeen fra sig, han spiste havregrød med vindruer og kanel, dagens tilbagevendende og bedste måltid.

– Jeg kan blive skilt eller bare gå fra ham, og der er ingen, som vil straffe mig – altså sådan fysisk. Men jeg ville miste min familie, og det vil jeg ikke kunne bære. Men ikke mere om det, lad os nu få det her overstået, så jeg kan komme hjem.

Klavs Arnold trådte ud på stien og skruede et par takker op for sin jyske dialekt. Guds fred, han slentrede afslappet hen mod bilen. Arne Pedersen talte i telefon.

Selv var han gammel garder og havde i sin tid stået vagt ved Amalienborg for den tidligere regent, en folkekær konge, som ikke var for fin til en sludder med skildvagten, hvis han havde tid, når han kom forbi.

Jeg garanterer dig, det er sgu ikke de unge, der taler flydende engelsk og drikker cortado på fortovscaféerne i storbyerne, som bliver rekrutteret, de kan godt finde ud af at holde sig væk. Og hvad når de kommer hjem, vores tapre udkantsoldater, og de bryder sammen, fordi eventyret forkrøblede dem, hvad så med Danmarks nationale forpligtelser?

– Gedsted, Fårdrup, Spjald, Frøbjerg, Sprove, Stillebæk – udsteder, ingen sjæl ved hvor er. Det er derfra, de kommer, de der ikke klarede det boglige i skolen, de der ikke kan finde manuelt arbejde i vores globaliserede verden, det er dem, vi sender ud for at varetage Danmarks såkaldte internationale forpligtelser.

blevet gift med en treogfyrreårig mand fra Helsingør, en bekendt af hendes familie, en solid mand – forklarede hendes far, da han havde

– Beklager, men jeg havde altså ikke tid til det billede af avisartiklen før i aftes.

Hun havde født deres datter, snart ville hun få nummer to, og hun lagde planer: Hvis børnene blev kloge og havde lyst, og hun fik råd, kunne de en dag studere og få en uddannelse, det håbede hun, og måske hun også en dag kunne arbejde, bare en lille smule, så de kunne tjene lidt flere penge. Per var tit så træt, og hun ville gerne