panden og så på sin far, som han stod der i køkkenet i sit gamle, beskidte forklæde og rørte rundt i en skål med noget, der mest af alt lignede cement.
“Men far, helt ærligt! Sådan har du sagt i flere uger!” surmulede Niller og rynkede panden yderligere, da hørmen ramte hans næsebor. Det stank, så Niller troede, at hans far havde moset gamle, selvdøde dyr og