4 3 2 1

I det lange løb er historier sikkert ikke mindre værdifulde end penge, men på kort sigt har de nogle klare begrænsninger.

Till human voices wake us, and we drown

Der var to måder at komme til Manhattan på, fra hvor han boede: Bus nummer 107, som kørte en gang i timen fra rutebilstationen i Irvington til Port Authority-bygningen ved 8th Avenue og 40th Street, eller det lille tog fra Erie Lackawanna Railroad, som kørte fra stationen i Maplewood til terminalen i Hoboken, hvorfra der var yderligere to muligheder for at komme videre ind til byen: undergrundsbanens Hudson-linje eller over vandet med Hudson-færgen. Ferguson foretrak tog-færge-løsningen, ikke kun fordi han kunne gå til stationen på ti minutter (hvorimod det krævede kørelejlighed at komme til rutebilstationen), men også fordi han elskede toget, som var et af de ældste tog i hele landet, der stadig var i brug

Pangloss er en idiotisk optimist, og jeg er en intelligent pessimist, hvilket vil sige en pessimist med sjældne glimt af optimisme. Stort set alt føjer sig til det værste, men ikke altid, forstår du, der er ikke noget, der nogensinde er altid, men jeg forventer altid det værste, og når det værste ikke sker, bliver jeg så glad, at jeg begynder at lyde som en optimist

Mod verdens ødelæggelse findes der kun ét forsvar: Kreativt virke

eller da Ferguson kom ud i gangen i netop det øjeblik, da Amy kom gående og var ved at rette på det håndklæde, hun havde svøbt om sig, og håndklædet pludselig faldt af og blottede hendes hvide hud for den forbløffede Ferguson, som så sin stedsøsters små brystvorter og krøllede, brune kønshår for første gang, og Amy råbte Fuck!, hvilket Ferguson besvarede næsten vittigt – Jeg har altid haft en mistanke om, at du havde en krop, sagde han. Nu ved jeg det med sikkerhed –

Ferguson var så tiltrukket af mr. Rosenbloom og havde så stor fornøjelse af hans selskab – ikke fordi han var en mand, der havde lidt, men fordi han var en mand, der havde lidt og stadig kunne fortælle vittigheder

tænkte han på, om han nogensinde havde mødt en mere tapper og ukuelig familie end denne. Det var også auraen: Vi er i live, og fra nu af er det lev og lad leve, og må guderne vende os ryggen og blande sig uden om vores anliggender fremover

Han bygger en raket og invaderer Mars.

Millies to var den elleveårige Andrew og den niårige Alice; Joans tre var den tiårige Jack, den otteårige Francie og den seksårige Ruth.