Myers-Briggs' personlighedstyper

En god måde at visualisere forskellen på er at se den dominerende proces som generalen og støtteprocessen som hans adjudant. I den ekstrovertes tilfælde er generalen altid ude i det åbne. Andre mennesker møder ham med det samme og klarer deres anliggender direkte med ham. De kan til enhver tid få den officielle holdning til enhver ting. Adjudanten holder sig respektfuldt i baggrunden eller fortrækker ind i teltet. Den introverte persons general befinder sig inde i teltet, hvor han arbejder med ting, der har højeste prioritet. Adjudanten er udenfor, hvor han afparerer afbrydelser, eller hvis han er inde i teltet for at hjælpe generalen, kommer han ud for at se, hvad folk vil. Det er adjudanten, andre møder og klarer deres anliggender med. Først når disse anliggender er meget vigtige (eller venskabet er meget nært), får andre lov at komme ind for at møde generalen selv.

Hvis det ikke går op for folk, at der overhovedet er en general i teltet, der har langt højere rang end adjudanten, som de har mødt, kan de let forledes til at antage, at det er adjudanten, der enerådigt bestemmer. Det er en uheldig fejltagelse. Det fører ikke blot til en undervurdering af den introvertes personlighed, men også til en ufuldstændig forståelse af vedkommendes ønsker, planer og synspunkt. Den eneste kilde til den slags insider-information er generalen selv.

En afgørende forholdsregel, når man har at gøre med introverte personer, er derfor at undlade at antage alene på baggrund af almindelig kontakt, at de har afsløret, hvad der virkelig betyder noget for dem. Hver gang der skal træffes en beslutning, som involverer introverte personer, bør man orientere dem om emnet så fyldestgørende som muligt. Hvis sagen er vigtig for dem, kommer generalen ud af teltet og afslører en række nye ting, og så er der større chance for, at beslutningen i sidste ende bliver den rigtige.

Mange misforstod den i en sådan grad, at de opfattede den grundlæggende forskel på ekstroversion og introversion som en tilpasningsforskel snarere end som et fuldgyldigt valg af orientering.
Kun ganske få af Jungs læsere synes at have indset, at hans typebegreber havde relevans for de velkendte daglige problemer med at undervise folk, rådgive dem, ansætte dem, kommunikere med dem og leve i samme familie som dem. I årtier forblev den praktiske anvendelighed af hans teorier derfor uudforsket.

Det næste trin er at se forskellen på den rigtige og den forkerte brug af hver af processerne. En rigtig måde at bruge sansningen på er at indse kendsgerningerne og se dem i øjnene, og intuitionen bruges korrekt til at se en mulighed og gennemføre den. Tænkning er den proces, der egner sig bedst til at analysere de sandsynlige konsekvenser af en forelagt handling og træffe beslutning i overensstemmelse hermed, og følen er bedst til at overveje, hvad der betyder mest for én selv og for andre.
Men hver af disse processer kan også bruges forkert. Eksempler på forkert brug omfatter blandt andet at føje sansningen ved at flygte fra et problem over til en banal fornøjelse, at give efter for intuitionen ved at drømme sig frem til usandsynligheder, der ville være en let og ligetil løsning, at føje den følende vurderingsproces ved at repetere, hvor meget ret man har haft hele tiden, og hvor lidt det er ens egen skyld, samt at give efter for den tænkende vurderingsproces ved at kritisere alle, der har den modsatte holdning til et problem. Den slags adfærd ville gøre brug af de fire processer, men uden at opnå noget som helst.

EI-præferencen kan også have en stærk indvirkning på medarbejderudskiftningen. Laneys undersøgelse (Laney, 1949 og Myers, 1962) viste, at for mænd med en IQ over 100 var udskiftningen blandt ekstroverte typer, der arbejdede i stillestående kontorjob, næsten dobbelt så høj som udskiftningen blandt ekstroverte typer, der arbejdede i aktive job som mekanikere eller måleraflæsere; og introverte typer, der arbejdede i de aktive job, var næsten dobbelt så tilbøjelige til at holde op på arbejdspladsen end introverte typer, der arbejdede i de stillestående kontorjob.

SF-typerne retter også opmærksomheden mod kendsgerninger, men de håndterer dem med personlig varme. De er som regel deltagende og imødekommende, og de nyder beskæftigelser, der yder praktisk hjælp til andre mennesker. I udsnittet af salgs- og kundeservicemedarbejdere udgjorde SF-typerne henholdsvis 44 og 42 procent. SF-personer klarer sig også godt som praktiserende læger samt i sundhedsrelaterede professioner, samfundsarbejde, undervisning (især i grundskolen) og idrætsundervisning. Men blandt de studerende inden for jura, rådgivning og naturvidenskab udgjorde SF-typerne kun henholdsvis 10, 9 og 5 procent.

Figur 33 Fordeling af typer inden for beskæftigelsesmæssige

Så snart kommunikationen er etableret, behøver børn ikke længere at famle sig frem efter al erkendelsen, men kan blive fortalt og vist den grundlæggende struktur i tilværelsen og erfaringen. For eksempel:
Folk har ønsker og behov. Disse ønsker og behov fortjener respekt. Folk bør ikke pille ved hinandens planer eller ejendele. Her begynder begrebet om andres rettigheder.
Ting har anvendelsesmuligheder. Komfurer til at lave mad på, senge til at sove i, bøger til at læse og blomster til at se på tjener alle sammen folks ønsker eller behov på forskellig vis. Her finder man begrebet værdi baseret på anvendelighed.
Ting skal laves. Eller også skal de dyrkes eller opdrættes eller fanges i havet eller graves op af jorden. Her finder man begrebet menneskelig indsats som drivkraft bag civilisationen.
Ting skal betales for. Når folk vil have noget, de ikke kan lave selv eller ikke har lyst til at lave selv, må de få det fra en anden og betale for det. For at tjene pengene til at betale for det må de gøre noget brugbart, som andre mennesker ønsker at få gjort og er villige til at betale for. Her finder man begrebet handel og begrebet om penge som betalingsmiddel.
Folk arbejder på hundredvis af forskellige måder. De arbejder for at skaffe råmaterialer og for at skabe ting af disse materialer. Der ligger en historie om arbejde bag enhver velkendt genstand, der er i daglig brug.
Børn kan forstå disse meget simple idéer, længe før de er i stand til at udlede idéerne selv. Og når først de forstår dem, frembringer idéerne et billede af en verden af aktivitet, hvor folk konstant gør og laver brugbare ting. Men for at kunne fuldende billedet må børn forstå principperne bag tingene.
Én indfaldsvinkel er at tage de råmaterialer, tingene er blevet lavet af i tusindvis af år – sten, ler, træ, metal, glas, uld, bomuld og læder – og vise barnet, ikke alene hvad de bruges til i dagligdagen, men også hvorfor. Stenens hårdhed, den lethed, ler og træ kan bearbejdes med, metallets styrke og evne til at forblive skarpt, glassets gennemsigtighed, uldens og bomuldsfibrenes holdbarhed, når man spinder dem, læderets hårdførhed og fleksibilitet – det er alt sammen interessante kendsgerninger i sig selv. Men tilsammen skaber disse kendsgerninger et begreb om materiens vidt forskellige kvaliteter, og de giver barnet nye kategorier at klassificere og beskrive ud fra.

EKSTROVERT INTUITIVE TYPER
ENTP OG ENFP
Er opmærksomme på samtlige muligheder.
Er originale, selvstændige og uafhængige, men også ekstremt lydhøre over for andres synspunkter.
Har et stærkt initiativ og en stærk kreativ impuls, men er ikke så stærke i at fuldføre projekter.
Har liv, der er tilbøjelige til at være en fortløbende række af projekter.
Stimuleres af problemer og er særdeles opfindsomme i løsningen af dem.
Fungerer ved hjælp af impulsiv energi snarere end ved hjælp af koncentreret viljestyrke.
Er utrættelige i det, der interesserer dem, men har svært ved at få andre ting gjort.
Hader rutiner.
Værdsætter inspiration højere end alt andet og følger den selvsikkert ind i alskens muligheder, forehavender, satsninger og eventyr, udforskninger, forskning, mekaniske opfindelser, fremstød og projekter.
Er alsidige, ofte forbløffende begavede, entusiastiske, afslappede i selskab med andre og fulde af idéer om alt under solen.
Når de er deres ypperste, er de begavet med en indsigt, der nærmer sig decideret visdom, og med evnen til at inspirere andre.
De ekstrovert intuitive typer er svære at beskrive på grund af deres uendelige variationsmuligheder. Deres interesse, entusiasme og energi flyder pludselig ad uforudseelige kanaler som en flodbølge, der fejer alt med sig, overvælder alle forhindringer, baner en vej, som andre vil gå ad, længe efter at den kraft, der frembragte den, er flydt videre til andre ting.
Den kraft, der ansporer de ekstrovert intuitive typer, er ikke bevidst viljestyrke eller sågar et planlagt formål, som det er tilfældet hos de vurderende typer. Det er en opfattende energi – en intuitiv vision om en eller anden mulighed i den ydre verden, som de føler i særlig grad er deres egen, fordi de „så den først“ på en meget original og personlig måde. Ud over eventuelle praktiske overvejelser føler de, at de er blevet pålagt en mission, som går ud på at realisere den pågældende mulighed. Muligheden har en uimodståelig tiltrækningskraft, et ubestrideligt krav på dem. Den bliver herre over dem, og i dens tjeneste kan de helt glemme at spise eller sove. De kan ikke finde hvile, før de får ånden ud af flasken. Som Jung siger: „Opdukkende muligheder er fængslende motiver, som intuitionen ikke kan undslippe, og som alt andet må ofres til fordel for“ (1923, s. 464). Men når først de får ånden ud af flasken eller sågar bare når til det punkt, hvor alle indser, at man faktisk kan få den ud, så interesserer det dem ikke længere. Ånden er ikke længere en mulighed; den er en blot og bar kendsgerning. Og derfra kan nogle andre så tage over.
At kalde dette tab af interesse for flagrende, som de vurderende typer er tilbøjelige til at gøre, er at ramme ved siden af. De intuitive typer har en grundlæggende pligt til at præstere i verden: De er nødt til at sørge for, at den menneskelige inspiration ikke går til spilde. De kan ikke sige på forhånd, hvorvidt en given inspiration vil vise sig at fungere; de er nødt til at kaste sig ud i det med krop og s