Ternet Ninja
191 štampana stranica
- Prvi put objavljeno
- 2016
- Godina izdavanja
- 2016
- Izdavača
- Gyldendal, Høst og Søn
Utisci
- Jakob Johansson Jørgensenje podelio/la utisakпре 8 година
Ternet Ninja er sjov. Mens jeg læste kunne jeg tydelig høre mattesens stemme for mig og havde karakteren stewart klart i erindringen fra "terkel i knibe" og sangen om Quang :-) En sød historie, som jeg dog ikke synes var så original som jeg havde hørt, men den fik mig til at tænke på en moderne Gummi—Tarsan. Og det er da trods alt sin sag at leve op til,alligevel :-)
- Jette Ninette Olsenje podelio/la utisakпре 8 година
😄HAHADet var en sjov bog. Jeg var underholdt igennem hele bogen. Jeg er sikker på at mange drenge vil elske denne bog.
- Mathilde Thode Sørensenje podelio/la utisakпре 6 година
👍Vredna čitanja💡Poučna😄HAHAbare arveligt der fejl i lydbogen, måtte læse de sidste sider i bogen her..
Citati
- Claus Thorsen Ohlssonje citiraoпре 8 година
Hmm. Saltkød,« mumlede Stewart og lukkede køleskabet. »Gad vide, om man nogensinde har prøvet at fremstille peberkød? Og må jeg spørge: Putter man egentlig ikke salt på al slags kød i verden? Hvorfor hulen skal saltkød have patent på at være salt?«
Aske nikkede ivrigt og tilføjede: »Ja, og er det ikke sært, at man KUN kan spise saltkød oven på leverpostej?«
Stewart så forbløffet ud. »Nåh, det er da ellers også meget godt oven på makrel i tomat - Carsten Hansen Schrøderje citiraoпре 6 година
HEDDER …
Quang kiggede op fra symaskinen, da fabriksklokken ringede.
Alle de andre børn lagde arbejdet fra sig og rejste sig for at holde dagens eneste pause. Det var nu, man kunne få lov til at drikke lidt vand og nå på toilettet, inden klokken atter ringede. Og måske få lidt frisk luft.
Arbejdsdagen på den varme fabrik var lang, og børnene måtte kun komme ud i pausen. Da kunne de gå op på taget, der var indrettet som en lille gård. Man kunne kigge op i himlen og se det øverste af et tempels tag. Til gengæld kunne man ikke kigge ned, for muren var for høj, og man kunne ikke kravle op, for den øverste del var pyntet med knuste flasker og glasskår, der strittede op af cementen og skinnede grønt og blåt i den brændende sol. Alligevel skyndte børnene sig hen mod døren til trappen, da klokken ringede.
Fabriksforstanderen mr. Chan trådte frem foran døren, og børnene standsede. Mr. Chan var klædt i et limegrønt sæt: bukser med pressefolder og en kortærmet skjorte og så sit store, prangende guldur. Hans tilbageredte - Jesper Rosendahl Pedersenje citiraoпре 3 годинеog tog en dåse Faxe Kondi.
Jørn skulede op fra sin mad og fulgte med i Askes bevægelser. »Nå, det er måske blevet fredag, uden at jeg har lagt mærke til det?«
Aske kiggede spørgende på Jørn: »Fredag?«
»Ja, vi drikker da normalt kun sodavand om fredagen herhjemme, ikke?« Jørn tog en vådserviet fra en åben pakke midt på bordet og tørrede sirligt sine mundvige. Uden at slippe øjenkontakten et øjeblik. Det var ligesom at blive nidstirret af en spætte.
»Sune drikker da sodavand hver eneste dag,« protesterede Aske.
Jørn blev straks rød i kinderne: »Nu syne
fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke
(ne više od 5 odjednom)