Psykologiens Mozart: introduktion til L.S. Vygotsky og den kulturhistoriske skole

Vygotsky derimod opfatter mennesket som et i sin oprindelse socialt væsen, som er disponeret til at indgå i et aktivt bevidst forhold til sin omverden.

Hos børn gives der ikke en tænkning for den rene sandheds skyld isoleret fra alt jordisk som f.eks. behov, ønsker og interesser (1972/76, s. 62

“Den primære talefunktion er meddelelsesfunktionen, den sociale relation, påvirkning af andre såvel børn som voksne

Barnet tilegner sig indtryk og færdigheder i takt med udbygningen af det indre sprog.

I kontrast til Piaget, mener Vygotsky, at når et barn omkring 7-års alderen ikke mere betjener sig af det egocentriske sprog, så er det ikke ensbetydende med, at det simpelthen “uddør”, men at det “går under jorden”, internaliseres og bliver til det, vi kalder “indre sprog” eller “verbal tænkning”.

Man bemærker, at Vygotsky beholder Piagets udtryk egocentrisk sprog som betegnelse for den for skolebarnet karakteristiske “tænken højt”.

Vygotsky gør det klart, at formålet med hans egne empiriske studier ikke bare er at kritisere Piaget, men at udvikle en mere frugtbar tilgang til studiet af børns tænkning.

aktivitets begyndelse, og det får en dirigerende, planlæggende funktion i forbindelse med aktiviteten.

I modsætning til Piaget konkluderede Vygotsky, at det egocentriske sprog på ingen måde er funktionsløst, men meget let bliver et redskab for tænkningen og får en funktion ved at opbygge en plan til løsning af opgaver. Jo ældre barnet bliver, i desto højere grad anvendes det egocentriske sprog til en

Egocentrisk tale er tale for sig selv for sin egen tilfredsstillelses skyld.