Tro

ledere måtte ikke bære skæg eller udøve deres virke.
Kirker og moskeer blev revet ned, brugt som lagerplads eller stald til dyrene. Men

Opstandelsen er altså noget helt enestående, uden for enhver menneskelig erfaring, som ifølge evangelierne og Paulus’ breve netop kun kan være genstand for tro. Derfor retter vi os med vores tro mod fremtiden og alt det, som endnu ikke er synligt. Tro er med andre ord en fast tillid til, at det, vi håber på, også vil indtræffe, og en overbevisning om, at det, vi ikke kan se, alligevel findes. Og det uanset om troen hedder kristendom, asatro, hinduisme eller noget helt fjerde.

Vi må erkende, at vi først bliver os selv, når vi svarer bekræftende på Guds invitation til at tro. Tro er altså ikke en menneskelig viljeshandling, men en anerkendelse af, at vi allerede lever i en virkelighed, der er bestemt af Gud. Vi skal blot afgøre, om vi vil lade troen på Gud gælde for vores egen eksistens.

Tro handler for Joas om, hvad der sker med os som mennesker, når vi møder andre mennesker. Vi bliver til som mennesker, når vi møder hinanden, taler med hinanden og lærer at elske hinanden. Vi bliver nødt til at tro på hinanden, hvis mødet mellem mennesker skal lykkes.