Minder om fremtiden

den stærke følelse af trykken for brystet, da han sagde, at det tabu, der var forbundet med sex mellem voksne og børn, var ”en borgerlig konstruktion.” Og jeg sagde: ”Nej, det er det ikke, for store mennesker har magten, og det vil de altid have!”

Jeg husker min kraftige uro,

Vi vil gerne tro, at vi er vigtige for andre, men det er vi ikke altid

”I erindringen,” sagde hun, ”er der ikke noget foran og bagved, er der? Erindringer vælder op i nuet, i lodret tid. Og husket tid, som du udmærket ved, er gennemvædet af fantasier

Hans humør var vores vejr

Når vi er levende og vågne, er den selvets talerør, og han eller hun er den sludrevorne person, vi kender bedst, ganske vist ofte vildledt, men endeløst redegørende for begivenhederne, som de udfolder sig.

troede ingen af os på skæbnen. Der findes tilfælde og der findes vilkårlige rækker af begivenheder på baggrund af hvilke en vis sandsynlighed kan fastlægges. Oddsene for os var begrænset af poesi. I en by med syv millioner indbyggere var poesi stadig en lidenskab forbeholdt de lykkelige få.

Einsteins ængstelser, for han var en benhård logisk positivist fra Wienerkredsen, og Einsteins bekymringer om menneskelige følelser mystificerede ham. Og jeg siger altid til Walter: Men det betydningsfulde nu er ingenting. Det er lige så flygtigt og uhåndgribeligt som var og vil være, og man kan have stor gavn af at tænke hinsides matematikken, og han erklærer sig enig, for han er ikke så benhård, og spørgsmålet om tid bliver ikke besvaret, og det er blot én af grundene til, at jeg stadig er så glad for min mand efter alle disse år

Spørgsmålet om Nu nagede Einstein ganske betragteligt. Han forklarede, at oplevelsen af Nuet betyder noget særligt for mennesket, noget forskelligt fra fortiden og fremtiden, men at denne vigtige forskel ikke optræder og ikke kan optræde i fysikken.” Og Walter afslutter denne berømte anekdote med at bemærke, at Carnap ikke havde megen sympati med Einsteins

På biblioteket havde jeg vinger.