Under bombardementerne under anden verdenskrig stimler hele byens befolkning sammen i et beskyttelsesrum. I løbet af den lange farlige nat fortæller folk historier, som de nok ville have holdt for sig selv, hvis ikke de vidste, at en bombe når som helst kunne falde ned på beskyttelsesrummet og sprænge alle tilhørerne til atomer.
Nu fortæller museumsdirektør Jørgen Jensen, om dengang Sønke Abbelbarg bestyrede landevejskroen Den Bestøvlede Kat. Dengang var kroen så berygtet, at byens fine mænd ikke ville lade deres koner vide, at de havde besøgt den. I stedet fortæller de, at de skal på jagtselskab, men da de sammen en sejlet ud i fjorden og sprunget i land i al hemmelighed, får konerne at vide, at skibet er gået ned med mand og mus. De ved bare ikke, at deres mænd ikke var med! Da mændene vender hjem til de sørgende koner, viser det sig, at nogle af kvinderne hellere havde set dem døde end «hos Sønke»!
Willy-August Linnemann (1914–1985) var dansk forfatter. Som sydslesviger skrev Willy-August Linnemann, der debuterede i 1939, om det sønderjyske grænseland som erfaringsrum og som politisk spørgsmål. I disse spørgsmål bevægede Linnemanns fortællinger og romaner sig tematisk i spændingsfeltet mellem det lokale og det fælleseuropæiske, som fik en stor plads i hans forfatterskab. I sit senværk kritiserede han velfærdssamfundets og industrialiseringens konsekvenser for individet.
Willy-August Linnemann modtog De Gyldne Laurbær i 1959 for «Døden må have en årsag».
