Linse Kessler

Linse: Jeg gør, hvad jeg vil

    Kåre Rossen Thomsenje citiraoпре 4 године
    Man vælger selv, hvordan livet skal være, hvordan hverdagen skal være, og så er det egentlig lige meget, om du bor på mange eller få kvadratmeter.
    Kåre Rossen Thomsenje citiraoпре 4 године
    Det kan være sindssygt hårdt at være i verden, hvis man ikke bare kan følge strømmen.
    Jette Carlsenje citiraoпрошле године
    Nye søskende

    1970-1979

    “Uh, det kilder i tissekonen!”

    “Nej, Noxen, det gør det ikke. Det kilder i maven,” sagde Hanne.

    Jeg fnisede omme på bagsædet og syntes ikke helt, det var i maven, så var det i hvert fald meget langt nede. Men kilde gjorde det altid samme sted på turen, når vi kørte ad den bakkede landevej fra Albertslund til Kalundborg.

    Hannes bror, Mogens, og hans kone, Vivi, boede på en gammel, nedlagt skole i Kelleklinte otte km uden for Kalundborg. Under samme tag boede også Mogens og Hannes mor, Helen. Så snart jeg trådte ind ad døren, sagde Mogens:

    “Nå, der har vi jo syv meter magerkål!”

    Helen smilede og sagde:

    “Jeg sætter lige lidt finker over til dig, skattepige.”

    Hun havde altid lavet finker, når jeg kom. Finker er hakket svineindmad, hjerter, lever og nyrer, stegt på panden. Med rugbrød og rødbeder til. I dag kunne jeg ikke drømme om at spise finker, men dengang huggede jeg det i mig, og det er da ikke udelukket, at jeg kan takke finkerne for mit jernhelbred. I det hele taget mente familien i Kelleklinte, at jeg var for mager. Jeg skulle fedes op, når jeg var der, så jeg havde noget at stå imod med, når jeg tog tilbage til Bryggen.

    Maden var hjemmelavet. To gange om året købte Mogens en gris hos en bondemand. Den blev slagtet og hang et døgn, inden vi kørte ud og hentede den, og så gik Helen ellers i gang med at partere og hakke og pakke alt kødet. Hun smeltede fedt og lavede fedtegrever og stoppede fars i tarme til medister. Da jeg var stor nok, hjalp jeg til. Det tog en hel dag at ordne sådan en gris, men så var der også kød til et godt stykke tid i fryseren.
    Jette Carlsenje citiraoпрошле године
    Nye søskende

    1970-1979

    “Uh, det kilder i tissekonen!”

    “Nej, Noxen, det gør det ikke. Det kilder i maven,” sagde Hanne.

    Jeg fnisede omme på bagsædet og syntes ikke helt, det var i maven, så var det i hvert fald meget langt nede. Men kilde gjorde det altid samme sted på turen, når vi kørte ad den bakkede landevej fra Albertslund til Kalundborg.

    Hannes bror, Mogens, og hans kone, Vivi, boede på en gammel, nedlagt skole i Kelleklinte otte km uden for Kalundborg. Under samme tag boede også Mogens og Hannes mor, Helen. Så snart jeg trådte ind ad døren, sagde Mogens:

    “Nå, der har vi jo syv meter magerkål!”

    Helen smilede og sagde:

    “Jeg sætter lige lidt finker over til dig, skattepige.”

    Hun havde altid lavet finker, når jeg kom. Finker er hakket svineindmad, hjerter, lever og nyrer, stegt på panden. Med rugbrød og rødbeder til. I dag kunne jeg ikke drømme om at spise finker, men dengang huggede jeg det i mig, og det er da ikke udelukket, at jeg kan takke finkerne for mit jernhelbred. I det hele taget mente familien i Kelleklinte, at jeg var for mager. Jeg skulle fedes op, når jeg var der, så jeg havde noget at stå imod med, når jeg tog tilbage til Bryggen.

    Maden var hjemmelavet. To gange om året købte Mogens en gris hos en bondemand. Den blev slagtet og hang et døgn, inden vi kørte ud og hentede den, og så gik Helen ellers i gang med at partere og hakke og pakke alt kødet. Hun smeltede fedt og lavede fedtegrever og stoppede fars i tarme til medister. Da jeg var stor nok, hjalp jeg til. Det tog en hel dag at ordne sådan en gris, men så var der også kød til et godt stykke tid i fryseren.
    Pia Lorensenje citiraoпрошле године
    Der var indimellem overlap mellem mine verdener
    Pernille Holgersenje citiraoпре 2 године
    eg sad i Haderslev Arrest. Vi var 17 fanger, og det var sgu meget hyggeligt. Vagterne var ældre
    Jan Rocatis Petersenje citiraoпре 3 године
    forstår, hvad jeg mener. Når vi går tur, kunne jeg ikke drømme
    Jan Rocatis Petersenje citiraoпре 3 године
    Jeg strippede on and off i omkring 10 år.
    Jan Rocatis Petersenje citiraoпре 3 године
    Mine første nye bryster
    Jan Rocatis Petersenje citiraoпре 3 године
    Det nyttede ikke at gå efter Dennis, men Anne skulle straffes for at have sladret.
    Jan Rocatis Petersenje citiraoпре 3 године
    Det var mig, der tjente alle vores penge, og som ugerne gik, begyndte jeg at føle mig rimelig alene.
    Jan Rocatis Petersenje citiraoпре 3 године
    Jeg ringede på klokken og hørte det lille ‘dunk’ fra slikkepinden, der røg ned ved siden af celledøren.
    Jan Rocatis Petersenje citiraoпре 3 године
    Jeg havde et par gode legekammerater i Albertslund, men Jette var min bedste veninde.
    Kåre Rossen Thomsenje citiraoпре 4 године
    Jeg vil kæmpe imod uretfærdigheden, til jeg ikke kan røre mig mere.
    Kåre Rossen Thomsenje citiraoпре 4 године
    Sonny fandt alligevel noget, der ligner lykken eller det gode liv
    Lasse Domdal Andersenje citiraoпре 4 године
    Jeg var ude, og fængselsvagterne skulle for alt i verden ikke opdage mig nu.
    Kåre Rossen Thomsenje citiraoпре 4 године
    Hvis man har det skidt i forvejen, er det meget hårdt kun at være i selskab med sig selv.
    Kåre Rossen Thomsenje citiraoпре 4 године
    Rutiner fjerner tankerne fra det, man helst vil lukke ude. De er med til, at man kan opretholde sig selv.
    Kåre Rossen Thomsenje citiraoпре 4 године
    Jeg er dog også smart, for er der nogen, jeg ikke kan tæve, bliver jeg venner med dem i stedet.
fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)