Grænsebørn

Hun skulle ned bag alle de faldefærdige skure. Der stod de. Der stod han og så temmelig forkommen ud. Det gjorde de alle sammen. Han nikkede, men så ikke på hende. Hun så heller ikke på ham. – Hej Louise. Hun rakte ham posen. – Det er fra mor, sagde hun. Han tog den og nikkede til tak. Det var overstået.