Vinterlukket

68

Før lederen af Aktionsstyrken var på plads i den provisoriske kommandocentral, havde røverne truet sig ind i seddelrummet.
Den mandlige vagt blev holdt i skak af manden med maskingeværet og stod urørlig ind

62

Leif Malms stemme lød for første gang usikker, da Wisting ringede ham op.
“Vi har mistet Rudi Muller,” sagde han.
Wisting satte sig bag skrivebordet.
“Hvordan?” ville han vide.

59

Tusmørket var ved at falde på, da Wisting nærmede sig Larvik. Himlen var dybt blå, men klar. Månen dirrende hvid, hel og rund og

58

Morgenbuffeten lugtede af kaffe og nybagt brød. Martin Ahlberg sad ved et bord ved vinduet. Han var næsten færdig med at spise.
Wisting forsynede sig med appelsinjuice

55

Wisting stoppede op foran hotelelevatoren, vendte sig om og kiggede ud over hotellobbyen, mens han vejede papiret i hånden. Dæmpede stemmer summede på forskellige

53

Efter at have sat varerne på plads på hylderne i køkkenet tog Line et æble, et tæppe og den avis, hun havde købt, med sig ud på fortrappen. Hun foldede tæppet sammen og lagde det på det øverste trappetrin, inden hun satte sig, lænet op mod den stolpe, der bar tagudhænget. Hun lukkede øjnene og løftede hovedet mod den lave efterårssol. Et sted i nærheden

50

Wisting slukkede for bruseren på hotelværelset, idet mobiltelefonen ringede. Han slog et håndklæde rundt om livet og gik ud af badet. Der var ikke opgivet noget nummer i telefonens display. Han tog den op til øret, sagde

49

“I Danmark kalder de det sort sol,” sagde Gunnar B. henne ved vinduet.
Line puttede fem skefulde kaffe i kaffefiltret.
“Hvad for noget?” spurgte hun og fyldte kanden med vand.
“Når tusindvis af fugle flyver i flok, så de dækker himlen som en solformørkelse. Det er en turistattraktion

48

Den snavsede, grå varebil tilhørte Gunnar B. Hystad fra Sandefjord. Sms’en fra Vejvæsenet indeholdt ikke flere oplysninger, end at alle afgifter var betalt.
Hun fandt ham på De Gule Sider. Han stod opført med både et fastnet- og et mobilnummer og adresse

“Det er altså ikke helt det samme,” indvendte Ahlberg.
Wisting lod diskussionen ligge. Da han begyndte i politiet, var gaden det sædvanlige