Glasklokken

„Han foldede hænderne og så på mig og sagde: ‘Miss Gilling, vi er kommet frem til, at du ville nyde godt af gruppeterapi.’“
„Gruppeterapi?“ Jeg tænkte, at jeg måtte lyde hul som ekkorum, men Joan lagde ikke mærke til det.
„Det var det, han sagde. Kan du forestille dig mig, der vil begå selvmord, og så lige komme forbi for at sludre om det med en masse fremmede mennesker, de fleste af dem ikke en dyt bedre end mig selv …“

„Jeg kunne godt lide det, der hvor jeg var.“
Min mor kneb munden sammen. „Så skulle du have opført dig bedre.“
„Hvad?“
„Du skulle ikke have ødelagt det spejl. Så havde de måske ladet dig blive.“

„Det er bare overtro,“ sagde jeg så.
„Ha!“ Den anden sygeplejerske henvendte sig til sygeplejersken på alle fire, som om jeg ikke var der. „Hende skal de nok tage sig af du-ved-hvor.“

Den anden, ældre sygeplejerske kom tilbage ind på værelset. Så stod hun der med armene over kors og så hårdt på mig.
„Syv års ulykke.“
„Hvad?“
„Jeg sagde,“ sygeplejersken hævede stemmen, som om hun talte til en døv person, „syv års ulykke.“

Så knækkede benene sammen under mig, og jeg satte mig ned i det drivvåde græs. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor jeg græd så voldsomt.
Så kom jeg i tanke om, at jeg aldrig havde grædt over min fars død.

Så begyndte den ene plan efter den anden at springe gennem mit hoved som en hel familie af åndsfraværende kaniner.

Til sidst besluttede jeg mig for, at hvis det var så svært at finde en varmblodet, intelligent mand, som stadig var jomfru i en alder af enogtyve år, så kunne jeg lige så godt glemme alt om selv at forblive jomfru, og så gifte mig med en, der heller ikke var jomfru. Hvis han så ødelagde mit liv, kunne jeg også ødelægge hans.

Jeg begyndte at tænke, det måske var sandt, at når man blev gift og fik børn, var det ligesom at blive hjernevasket, og bagefter gik man følelsesløs rundt som en slave i en slags privat, totalitær stat.

„Hvis det at være neurotisk vil sige, at man vil have to ting, der ellers udelukker hinanden, på samme tid, så er jeg neurotisk som ind i helvede. Jeg kommer til at flyve frem og tilbage mellem to ting, der udelukker hinanden, resten af mit liv.“

Jeg begyndte at tænke, det måske var sandt, at når man blev gift og fik børn, var det ligesom at blive hjernevasket, og bagefter gik man følelsesløs rundt som en slave i en slags privat, totalitær stat