På ofrenes side

Her følte den 17-årige sig så truet, at han flygtede, men på Utterslev Torv blev han indhentet af den 16-årige og yderligere en festdeltager.

Ud over at hun selvfølgelig skulle forelægge sine sager fair og objektivt, så hun det som sin opgave at være de uskyldige ofres talerør i retten.

som andre unge mænd, der har begået noget lignende. Og dermed

Kvinden kunne fortælle, at gerningsmanden var mørk, ikke særlig høj og talte et nørrebro-gebrokkent dansk. Og så havde han et ’babyagtigt ansigt’.

De troede først, at det ikke havde forbindelse til voldtægten, for ingen voldtægtsmand ville da smide et kondom med sin egen sæd lige ved siden af gerningsstedet. De sendte det til Retsmedicinsk Institut for en sikkerheds skyld, men det var ingen hasteundersøgelse,“ siger Stürup og fortsætter

Knap så imponeret var Gitte af den ånd, der i den sidste del af 1960’erne ramte universiteterne og hendes egen generation.

Ved hoveddøren havde de bildt damen ind, at de kom fra politiet med oplysninger om nogle stjålne tæpper, og da hun åbnede døren, smadrede Marcel en fastelavnskølle i hovedet på hende.

Mange pæne damer, som gik hjemme, mens manden passede arbejdet, var i virkeligheden alkoholiserede

år nok frivillig sex, og så er det lige pludselig et spørgsmål om ære.“

Parvoldtægten ser vi i de brudte forhold, hvor manden vender tilbage og vil have hævn og siger ‘nu skal du fandeme få kærligheden at føle’. Men bag alt det gemmer sig også manden, som benægter alle anklager og uanset omstændighederne siger, at ‘hun ville selv’. Det ser vi ved stort set alle voldtægter, og det handler nok om, at det er meget, meget flovt for en mand at erkende voldtægt. Hvis manden indrømmer voldtægt, indrømmer han også, at han ikke