Vreden og tomheden og hadet var kommet som en reaktion, i det øjeblik det gik op for ham, at broen var sprængt, og han fra det sted, hvor han lå, havde set, at Anselmo var død; det sad ham endnu i kroppen alt sammen. Han var også opfyldt af fortvivlelse; den mindede om den sorg, som soldater må omsætte til had, for at de kan blive ved med at være soldater. Nu, da det var forbi, følte han sig alene, isoleret og ulykkelig, og han hadede alle mennesker.