Muslimernes Muhammad – og alle andres

Muhammad er nu statsmand og general, og ibn Ishaq kan også udtrykke begejstring for hans klogskab.

e identificerer sig selv som islamiske, også i det 21. århundrede.

Men Muhammad har ikke bare formet historien – den har også formet ham: Ligesom Jesus har han en lang fortolkningshistorie, hvor hver tidsalder har fundet sine idealer i ham. Han har været set som de fattiges beskytter og som de riges bevarer, som model for mandsdominans og f

I det hele taget er Jesu fødsel og død de centrale begivenheder for de kristne forfattere, mens det for de muslimske er Muhammads liv og karriere som profet og statsmand, man skal interessere sig for

Hvordan fortolker de ikke-muslimske kilder så de invaderende muslimer og deres nye religion? Ja, for det første rummer de detaljer, man ikke ser i de senere muslimske kilder – for eksempel om muslimernes blodtørst og dårlige manerer

den modvilje imod billeder, som mange i dag forbinder med islam, først synes at være blevet til i 690’erne, altså 60 år efter Muhammads død

Allerede i Koranen gøres det klart, at Gud ikke har en søn, og det er en standardanklage i den muslimske polemik fra begyndelsen til i dag, at de kristne faktisk er flergudsdyrkere

Johannes fortæller, hvordan Muhammad (kaldet Mamed) havde udfrittet en frafalden munk om Bibelen og derefter forfattet sit eget skrift, som han hævdede at have fået fra Gud

Den mest velinformerede tidlige kristne kilde, fra ca. 730, er Johannes af Damaskus

Den radikale skepsis over for den muslimske frelseshistorie er et udtryk for den fornuftige betragtning, at frelseshistorien er en efterrationalisering, og at islam i lighed med andre religioner udviklede sig langsommere, end dens tilhængere senere ville være ved. Religionen var ikke fiks og færdig ved Muhammads død. Og med godt 150 år fra hans død til fremkomsten af den nedskrevne sira, og endnu længere til fremkomsten af de færdige hadith-samlinger, er det klart, at der har været en lang formativ periode, hvor religionen kan have set meget anderledes ud, end senere muslimske forfattere tror

I en kontroversiel bog rejste to unge historikere, Patricia Crone og Michael Cook, i 1977 spørgsmålet om, hvordan den tidligste islamiske historie ville se ud, hvis man konsekvent så bort fra alle senere muslimske kilder og deres påstande om at bygge på ældre mundtligt materiale