Kvinden i hvidt

var en lille dreng, antager jeg, i året attenhundrede og syvogtyve

har ladet hævnen efter treogtyve år ramme ham. Tak, sir, på trods af Dem selv.

Sådan bestemte Guds Forsyn at han og jeg skulle mødes.

Dette var hemmeligheden og den var min!

nedrig sammensværgelse mod hans egen hustru ved den blotte mistanke om at den ene eller den anden kendte hans frygtelige hemmelighed.

var fra først til sidst uden for min vildeste fantasis rækkevidde.

for at begå bedrageriet vist mig i genparten – og i Old Welmingham var bedrageriet begået i kirkens register!

Denne tomme plads fortalte hele historien!

et sidste afsnit noterede ægteskabet for den mand som havde mit døbenavn. Under det var der en tom plads – en plads der åbenbart ikke var blevet brugt fordi den var for lille til at indeholde afsnittet om de to brødres bryllup som såvel i kopien som i originalen stod øverst på næste side.

Intet! Ikke skyggen af en registrering som fortalte om ægteskabet mellem Sir Felix Glyde og Cecilia Jane Elster i kirkebogen!