Hvad tænkte Bjørn Nørgaard på, da han en formiddag i 1970 slagtede en hest på en mark i Kirke Hyllinge?
Var der en dybere mening, da Lene Adler Petersen gik nøgen gennem Børsen i København, bærende på et kors, mens mæglerne måbede?
Hvorfor skabte Jens Galschiøt Skamstøtten til minde om massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing, og hvorfor havnede den i Hong Kong, hvor den nu er låst inde?
Niels Frid-Nielsen viser i Provokunst, hvordan kunstnere i 100 år har provokeret, udfordret og konfronteret det borgerlige samfund og er blevet mødt med censur, hån, had, latter og masser af debat.
Provokunst er en kulturhistorisk skildring af spektakulære kunstneriske kontroverser, som dengang Wilhelm Freddie fik forbudt et maleri af en penis på en kvindes kind. Dengang Julemandshæren delte gaver ud fra et stormagasins hylder og blev anholdt for det. Dengang Lars von Trier udtrykte forståelse for Hitler på filmfestivalen i Cannes, Dan Turèll klippede sig skaldet og malede sine negle sorte, og et laserlys på Vestkysten satte sindene i kog.
Men Provokunst handler også om en nutid, hvor Asger Jorn får et værk overklistret, Jens Haaning tager pengene og løber, da Kunsten i Aalborg bestiller et værk af ham — og en buste af Kong Frederik 5. bliver smidt i Københavns havn.
Provokunst spørger, om alle disse aktioner og provokationer har rykket ved grænserne for ytringsfriheden og gjort os mere tolerante, antiautoritære og kritisk tænkende?
