The Selection #3: Den Eneste Ene

„Knus mit hjerte. Knus det tusind gange hvis du vil. Det har alligevel altid været dit at knuse."

Undskyld, at den er så dårligt pakket ind."

Vær glad.
Han elskede mig. Han elskede mig virkelig. Og jeg elskede ham.

Denne gang var vi i storsalen og sled med endnu en lektion i etikette da mursten kom flyvende gennem vinduerne.

Det ville være meget ubelejligt hvis hun døde.

„Hvis du overlever," hviskede jeg, „må du kalde mig ’min kære’.

America, min elskede, du er sollyset som falder gennem træernes grene. Du er latteren som bryder sorgens is. Du er den forfriskende brise på en alt for varm dag. Du er klarheden midt i forvirringen

Jeg er bange for at jeg vil begå en ny fejl, noget som er så omfattende at du igen vil trække dig ind i din tavse verden

Er det underligt at jeg har det bedre med at bevæge mig ind i oprørernes midte end jeg havde det da jeg skulle underholde kvinderne fra Italiens kongefamilie?"
Maxon lo. „Kun du kunne finde på at sige sådan noget."

„Tja, det er også okay. Fejl betyder bare at det er virkeligt."