«Kvindelige præster er jo ikke rigtige præster – de skal blot være der for at vise, at mændene her i landet sandelig går ind for ligeret i enhver henseende (…) Men nu skal jeg vogte mig for at blive politisk, for det må en ordentlig præst ikke være.»
I Elisabeth Lyneborgs debutroman fortæller hun humoristisk om en kvindelig præsts hverdag, i en lillebitte kirke midt i et betonbyggeri. I bogen beretter hun om den svære start som nyuddannet præst, hvordan man får et sogn med sig i stedet for imod sig, og hvad man gør, når man har taget begravelsestalen med i stedet for bryllupstalen.
Elisabeth Lyneborg (f. 1939). Debuterede i 1979 med Præster er osse mennesker og har siden da skrevet en række voksen- og børnebøger, bl.a. erindringsbogen “Jeg var der! 21. marts 1945” om bombardementet på Den Franske Skole på Frederiksberg. Lyneborg som forfatter lader sig ikke begrænse, og hun spænder vidt over humor, gys, historie, erindring og børnebøger – alt skrevet med en varme og en nerve, som vidner om, at her er en forfatter med meget på hjerte.
