Manual til skrivekunsten

Konklusionen er, at du kan skrive i en hvilken som helst genre. Vælg den, der ligger bedst til dig

Hvad handlingsindholdet angår, er den traditionelle novelle enstrenget, og den fortæller om én overraskende og – med Goethes ord – uhørt begivenhed, der opleves som fremmed og betænkelig set fra den herskende orden, den slår ned i.

Mit opsamlende råd er, at du til hver en tid skal lade dig inspirere idémæssigt fra andre forfattere, når det gælder plot og materiale. Du skal ikke kopiere direkte, men forvanske så meget, at historien bliver helt din egen.

Læs og forsøg at skrive som dine idoler, men vær samtidig opmærksom på, at vil du noget med dit skriveri, skal du også slippe kontakten til dem på et tidspunkt. Først når det er sket, kan du begynde at overveje at lade dig udgive.

Jeg giver sædvanligvis det råd, at så snart det ligner litteratur, så er den gal, men af en eller anden grund har skribenter umådelig svært ved at opgive den slags overflødige tekstpartier, der kun er der for syns skyld og ikke bidrager til at skubbe handlingen fremad.

Replikindividualisme er et nøgleord. Vi taler ikke ens, så lad gerne dine personers egenskaber og karakter sætte sig i replikkerne.

Du skal tilstræbe, at viljen sætter sig i alt, hvad den dramatiske drivkraft foretager sig: gøremål, replikker osv., og undervejs skal vi nære en begrundet frygt for, at det går galt, og et begrundet håb om, at det går godt. Det giver mulighed for identifikation og medleven

Pointen er, at du får et landkort over personerne, deres motiver og indbyrdes dynamik, og dette kan du bruge som en skitse under arbejdsprocessen.

I tråd med ovenstående er det ikke dumt at afbilde din person i ubalance med omgivelserne.

I stedet er det interessant at zoome ind på omslagene, hvor glæden afløses af sorg, latteren af gråd og vice versa. Det er HER, i disse vanskelige punktnedslag, udfordringen ligger