Min kinesiske farmor

til at se lige så mange led frem. Først da er man i stand til at træffe de rette valg. Men det kan lige så vel være en kærlighedserklæring til hustruen, Hulda, min farmor, skrevet af en fåmælt, døende skibskaptajn, der med disse ord ønsker at vise, hvor fantastisk tilværelsen er indrettet, i og med at en ukendt, navnløs mand, der dukker op til en auktion i Asdal sidst i 1700-tallet, stifter en familie, der hundrede år senere gør det muligt for Hulda Thomsen at se dagens lys i Hjørring den 17. april 1880, og som min farfar faldt for i 1905, da han trådte ind i hatteforretningen i Aalborg, hvor hun var ansat som modist.
Jeg har et fotografi af farmor Hulda og hendes søstre, fra netop tiden omkring århundredskiftet. Det er taget i Atelier Empire, der lå på Frederiksberggade 38 i København, og som averterede med Fotografering paa mørke Dage og om Aftenen ved Elektrisk Lys. De tog altså helt over til hovedstaden for at blive fotograferet, det var dyrt, og denne betragtelige udgift var ikke bare for fornøjelsens skyld; fotografiet skulle også være reklame for hatteforretningen i Aalborg. Iført deres allerfineste kreationer står de fem unge kvinder skulder ved skulder, og når man ser dem, er det let at forstå, at Jørgen Christensen, der netop var kommet tilbage fra admiral Amdrups store Grønlands-ekspedition, blev vippet af pinden. Ansigterne er alvorlige; det skyldes formodentlig ikke kun begivenhedens alvor, men snarere den tid det tog, før lyset var fæstet til pladen. Det at blive fotograferet var på en måde det samme som at blive ført bag lyset. Desuden kan man ikke smile i det uendelige. Alvoren er neutral. Men alvoren er også knyttet til deres beskedne opvækst som døtre af murermester