Liv på spil

Så skrøbeligt var livet altså. I live og glad og i fuld gang med at sms’e det ene øjeblik og stendød et sekund senere. Fyren havde ikke nået at sige farvel til nogen. Ikke engang sig selv.

te efter et blåt reb. Okay. Mads zoo

Hendes smil var blændende. Man kunne glemme alt, hvis man lod sig fange ind af det. Han skyndte sig at kigge væk.

„Hey,“ mumlede han. Det var Caroline. Hun gjorde ham altid så nervøs. Også uden at sige eller gøre noget som helst. Han var verdensmester i at snuble eller fumle med ting, når hun kiggede på ham. Hun var smuk og kunne med lethed have været den mest populære pige i klassen, men hun var for sær til at være midtpunkt. Det tøj hun gik i, lignede ikke de andres. Hun lavede meget af det selv. Hun kunne godt lide flagrende tøj.

an kom i tanke om en eller anden bog, de havde læst i skolen, hvor der havde stået, at man skal passe på med, hvad man ønsker sig, for man kan risikere at få det. Mads havde ikke forstået det dengang. Hvordan kunne det være farligt at ønske sig noget? Nu indså han, at det var, fordi alt har en pris.

Alt betød noget. Alt hvad man gjorde og sagde, havde betydning. Hver eneste lille hændelse affødte andre hændelser, som greb ind i andre menneskers liv og ændrede deres livsbaner. Bare en anelse. Men af og til var den anelse nok til, at de tog deres eget liv i en garage.