da
Knjige
Anne-Marie S. Christensen

Moderne dydsetik

  • metteoveje citiraoпре 3 године
    Mine moralske beslutninger er desuden af vital betydning for mit videre liv, for jeg må være i stand til at integrere dem i netop min egen tilværelse.
  • metteoveje citiraoпре 3 године
    siden af traditionelle universelle moralske grunde, som respekten for andre mennesker, har vi altså også agentrelative grunde
  • metteoveje citiraoпре 4 године
    moralsk tænkning synes at tage mange forskelligartede former, fx synes narrativer at spille en stor rolle i udviklingen af vores moralske tænkning. Moralske domme er ikke enkeltstående, de hænger sammen og bliver til en meningsfuld fortælling, vi udvikler om vores liv. Derfor er læsning af litteratur heller ikke bare en behagelig fritidsbeskæftigelse, det er også en måde, hvorpå man vikariøst kan afprøve andre måder at se verden på i moralsk henseende, og dermed udvikle sin moralske refleksion
  • metteoveje citiraoпре 4 године
    Den altid mulige revision af moralske regler peger altså på, at den moralsk handlende agents karakter eller dømmekraft er central, hvis man skal opnå den rette moralske dom. Det er i sidste ende den handlende selv, der skal være i stand til at vurdere, hvilke principper der gælder i en situation – eller hvilke undtagelser.
  • metteoveje citiraoпре 4 године
    Tanken om, at vi mødes af et krav om at reflektere over vores liv, er således ikke spor ny, men det er en tanke, moralfilosofien har skubbet i baggrunden i jagten på normative problemløsende redskaber. Det vigtige for dydsetikken er at få genindsat denne type refleksion som etikkens fundament.
  • metteoveje citiraoпре 4 године
    enhver naturalistisk etik – dvs. enhver etik der præsenterer en redegørelse for moralen, som udelukkende hviler på en faktuel beskrivelse af verden – nødvendigvis må henvise til en naturvidenskabelig beskrivelse af det eksisterende
  • metteoveje citiraoпре 4 године
    mens Hume blot minder os om, at der en forskel mellem det, som er, og det, vi mener bør være, udviklede denne påmindelse sig i det 20. århundredes moralfilosofi til et absolut skel mellem er og bør. Dvs. man kommer til at mene, ikke bare at enhver naturalistisk begrundelse af etikken skal motiveres, men at den direkte bør udelukkes; en holdning som også afspejler sig ved, at man har navngivet argumentationen fra det ene til det andet den naturalistiske fejlslutning
  • metteoveje citiraoпре 4 године
    Moralen kræver, at man afklarer konkrete, moralske spørgsmål på den rigtige måde, når frem til korrekte, moralske svar, og udfører de tilsvarende handlinger, og hvis man gør dette, har man fuldt ud levet op til sine forpligtelser. Ethvert moralsk krav forudsætter muligheden for, at det pågældende menneske faktisk er i stand til at udføre den foreskrevne handling; med en vending, som har sin oprindelse hos Kant, hævder man, at ethvert bør forudsætter et kan.
  • metteoveje citiraoпре 4 године
    Den moralfilosofiske diskussion mellem forskellige teorier om praktisk fornuft har dermed kunnet koncentrere sig om at finde ud af, hvilke principper moralen omfatter, det være sig utilitaristiske maksimeringsprincipper eller kantianske fornuftsregler.
  • metteoveje citiraoпре 4 године
    Man forventer ikke blot, at moralfilosofien ikke beskriver vores moralske virkelighed, men at den ligefrem afslører moralens sande grundlag. Dermed har moralfilosofien også ret til at modificere eller ligefrem ændre vores aktuelle moralske antagelser, så de bliver mere moralsk korrekte
fb2epub
Prevucite i otpustite datoteke (ne više od 5 odjednom)