Vejs ende begynder på Askov Højskole. I to vintre suger den unge Nexø til sig og tegner interessante portrætter af Ludvig Schrøder, Holger Begtrup, H. F. Feilbergog andre af højskolens personligheder. Et smukt billede giver han også af digterenken fru Molbech, der som en mor tog sig ad den syge Nexø. Hjulpet af andre bliver han sendt til Italien, hvor han kommer over den sygdom, som har været nær ved at slå ham ihjel. Der begynder han at skrive, rejsebreve til Venstres provinspresse og siden noveller. Og han føler, at den den egentlige læretid er forbi – han er digter.
