Hvad nu, hvis den autistiske hjerne fungerer helt anderledes, end vi hidtil har troet?
Ganske meget tyder på det, og det har stor betydning for, hvordan mennesker med autisme bedst kan hjælpes i hverdagen.
Den nyeste forskning viser, at mange af vores mest indgroede forestillinger om, hvordan hjernen bearbejder sanseindtryk og læser social adfærd, er forkerte. Vi oplever intuitivt, at hjernen — lige som en computer — modtager indtryk fra sanserne, bearbejder disse informationer og træffer en beslutning om, hvordan den skal reagere. Men i virkeligheden sker der det modsatte: Hjernen har opbygget en model af, hvordan verden ser ud, og har på den baggrund en forventning om, hvad der vil ske i en bestemt situation. Hjernen kontrollerer derpå, om dens forudsigelse stemmer med virkeligheden. Hvis ikke, korrigerer den sin model af verden og tilpasser sin reaktion.
Hvad nu, hvis forståelsen af menneskelig adfærd således først og fremmest er en ubevidst forudsigelse af, hvad folk skal til at gøre? Vil den klassiske træning af sociale færdigheder så give mening for børn, unge og voksne med autisme?
Overalt kan man på samme måde læse, at mennesker med autisme har brug for mere forudsigelighed end mennesker uden autisme. Men er det nu rigtigt?
Det er nogle af de provokerende og revolutionerende spørgsmål, Peter Vermeulen stiller i denne bog. Han kommer også med forslag til, hvad vi skal gøre i stedet.
