De heldige

De havde alle sammen – nærmest mirakuløst – overlevet en krig, der udslettede mere end 90 procent af jøderne i Polen og (fandt jeg senere ud af) samtlige 30.000 jøder, på nær 300, der boede i Radom.

Der er ikke tale om forfølgelse.

Familien havde fejret det på sin sædvanlige støjende facon, først omkring spisebordet og så rundt om flyglet i dagligstuen i Warszawska 14.

Hun sætter sig på hug foran Felicia, tager fat om hendes arme og venter på, at hun skal kigge op.

brøler Otto, og Genek griner, for udsigten til at vinde en krig, der bliver udkæmpet uendelig langt fra Wrewskoje – en støvet by i Centralasien, hvis navn han knap nok kan udtale – virker lige så usandsynlig som absurd.

Han er stadig påklædt.

Men det værste, det, der pinte Genek mere end noget andet, var, at han ikke længere kun havde ansvaret for sin kone.

Og han beder om, at du kommer til Lwów.

Han tog hen på det herberg, hvor han boede, og brugte de næste par aftener på at ligge vågen og gruble over, hvordan han skulle bære sig ad med at overtale den unge kvinde til at gøre en undtagelse.

Efter et otte uger langt træningsforløb fik han udleveret den franske hærs uniform og blev – takket være sin ingeniøreksamen og sine sprogkundskaber (han talte både polsk og fransk flydende) – tildelt rang som sergent de carrière, hvilket gav ham kommandoen over tolv sous-officiers.